Arlette Andersen, tidligere kz-fange, besøger Sønderborg Statsskole
Skrevet af stubkjaer på februar 28, 2008
”74.583”. Jeg står ved siden af den 83-årige Arlette Andersen. På fotografens anmodning trækker hun skjorten væk fra venstre underarm og viser den frem til fotografen. Hun ser roligt ind i kameraet.
Jeg står med en kollega og nogle få elever omkring den lille dame efter hendes foredrag på Sønderborg Statsskole (Gymnasium). De blå tal er brændt ind i huden på den venstre arm. Jeg stirrer på Arlette og på hendes arm. Jeg får gåsehud. Mine hænder ryster, selv mine øjne bliver våde. Jeg føler i det øjeblik, at rædslerne og gruen fra Anden Verdenskrig bliver virkelige på en måde jeg aldrig har oplevet før.
Arlette Andersen overlever godt halvandet år i koncentrationslejrene Auschwitz og Birkenau under Anden Verdenskrig. Hun er fransk jøde. I mange år forsøger hun at gemme oplevelserne fra lejrene væk. En fransk politikers forsøg på at så tvivl om hvorvidt kz-lejrene eksisterede får hende dog til at stå frem og berette hvad hun selv har oplevet.
I dag er der cirka 800 gymnasieelever i festsalen på Sønderborg Statsskole. Jeg har aldrig oplevet salen så stille før. Alle lytter.
Arlette Andersen fortæller sobert og nøgternt – om arrestationen, turen i kreaturvognen fra Frankrig til Tyskland, hvordan hun ser mennesker blive henrettet af nazisterne, oplever tilfældigt udvalgte bliver sendt i gaskamre, og selv overlever på tynd te, enkle skiver brød og tynd suppe.
Det er som om enkeltheden i hendes fortælling gør både indtrykket og de billeder man selv danner på nethinden stærkere.
Bagefter går jeg rundt som i en trance. Jeg har mødt et menneske, der har været i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. Det var virkelighed. Det har været en tankevækkende dag. Lad ikke hendes historie blive glemt!
Links:
”Vi var der for at dø” – En anbefalelsesværdig artikel fra Berlingske, der bl.a. fortæller i detaljer om Arlette Andersens tid og oplevelser i koncentrationslejrene:
http://www.berlingske.dk/article/20070519/kultur/105191129/
Auschwitz hjemmeside:
http://www.auschwitz.org.pl/
Billedet ovenfor er af Arlette og jeg selv. Det er taget i Statsskolens festsal umiddelbart efter foredraget og fotografens billede. Fotografens billede kommer i Jyske Vestkysten d. 28. februar 2008.
Tina Thomsen sagde
Det er svært at finde ord for de frygtligheder, at fangerne KZ-fangerne oplevede under 2. verdenskrig. Hvordan kunne disse mennesker overhovedet finde en mening med livet, og overlever disse forhold? Victor Frankl, meningsbegrebets ”grundlægger” giver i Psykologi og Eksistens et godt bud på dette.
http://www.tinathomsen.wordpress.com
stubkjaer sagde
Tak for kommentaren! Jeg læste lidt af Frankl for længe siden.
Som jeg husker det er en af pointerne, at man som menneske kan blive holdt fanget, mishandlet, tortureret, myrdet, etc.. Det kan være grufuldt.
Det centrale er, at man er stadig ‘fri’, fordi ens fangevogterer bestemmer IKKE over ens inderste, ens sjæl og tanker.
Netop denne ‘frihed’ giver styrken til at overleve og finde mening med livet midt i ondskaben.
Michael W. Olesen sagde
Min gamle fransklærer. Jeg er glad for at hun stadig er i fuldt vigør.
stubkjaer sagde
Bestemt i vigør – og et inspirerende bekendtskab!
Mvh
Anders
Karin Rosenbom sagde
Kære Stubkjær,
Vi (www.hellerupskole.dk) har et projekt om krig efter påske, hvor det kunne være interessant at få besøg af Arlette Andersen. Kan jeg kontakte hende direkte? Hun står på de gule sider.
vh
Karin
stubkjaer sagde
Kære Karin,
Jeg forstår på min kollega, at man kontakter hende direkte, men at hun ikke nødvendigvis siger ja til alt. Én ide at skrive først og dernæst følge op med telefonopringning.
Håber det lykkes! Det vil være en oplevelse for Jer.
Mvh.
Anders