Musikindustrien og Hollywood - ens udfordringer
Internettet udfordrer musikindustrien og betyder bl.a. faldende indkomst. Folk foretrækker at dele filer på nettet og downloade musik, i stedet for at købe cd’er. Musikindustrien er i vildrede om hvordan den skal forandre dens forretningsmodel.
I ugens udgave af The Economist læser jeg, at Hollywood lider af præcist samme problem i dag. Salg i DVD’er falder og indkomsten fra biografer stagnerer. Derudover er det sværere at få film finansieret, fordi afkastet er mindre i dag, end tidligere.
I stedet for at tage internettet til sig, så forsøger filmselskaberne at ignorere udviklingen. Der bliver brugt penge på web-baseret promovering af film, men ikke salg af film på internettet.
Én af grundende til at Hollywood ikke bruger internettet til at sælge film er det gensidige afhængighedsforhold mellem store supermarkedskæder som Wal-Mart og Best Buy. Kæderne sælger film, som Hollywood så tjener på. Samtidigt trækker filmene folk i forretningerne, hvilket de så tjener på. Så cirklen skal brydes.
The Economist skærer ud i pap at vejen frem må være internettet. Udvalget for brugeren bliver større. Udgiften til distribution falder. ’As people get used to getting films on the internet, Hollywood needs to persuade them to chose legal routes by providing top-class movie-download services’.
Lad os se om musikindustrien når til den samme løsning en dag.
Læs mere her: ’Briefing: Hollywood and the internet: Coming soon’
http://www.economist.com/world/na/displaystory.cfm?story_id=10723360
Kilde: ‘There will be blood – Hollywood and the Internet’, The Economist, Feb 23rd-29th 2008, p. 16


