Superdelegerede udfordrer Demokraternes demokrati

USA’s Demokratiske Parti med Hillary Clinton og Barack Obama i spidsen finder formodentlig først ud af hvem der skal nomineres til præsidentkandidat til partikonventet til august. Der er en risiko for at det ikke bliver folkets stemme, men derimod de superdelegeredes stemme, der kommer til at afgøre valget.

 

For at blive et partis præsidentkandidat skal kandidaten indsamle tilstrækkeligt med delegerede. Det gør de ved at vinde valg i de amerikanske delstater. Når de vinder et valg udløser det et antal delegerede. Det er den proces, der er i gang nu i USA.

 

Disse delegerede (stemmer) bliver talt sammen til partikonventet. Men det er ikke nok for at vinde. For a få tilstrækkelig stemmer skal kandidaten også sikre sig at partiet super-delegerede stemmer på sig.

 

Hvad er så en superdelegeret? En superdelegeret er fremstående medlemmer af Demokraterne, f.eks. partiledere, eks-præsidenter, guvernører. Hvor mange er der så af dem? På Demokraternes hjemmeside kan man se hvordan tallet ligger omkring 795.

 

Efter en lang primærvalgkamp, hvor folket har haft mulighed for at stemme på den kandidat som de ønsker at se som præsidentkandidat, ser det ud til at de superdelegerede i realiteten kan lægge de afgørende stemmer til partikonventet og i realiteten omstøde folkets ’dom’.

 

Konkret kan det betyde, at Barack Obama vinder flest primærvalg – altså de valg, hvor borgere over hele USA stemmer på enten ham, eller Hillary Clinton. Problemet er, hvis han ikke får et klart flertal af delegerede, så sidder de superdelegerede med de afgørende stemmer.

 

Disse stemmer kan de bruge på enten at sige: ’Obama har flest stemmer nu, vi lægger vores oven i hatten og respektere folkets beslutning’. Alternativet er, at de siger: ’Obama har ganske vist flest delegerede på nuværende tidspunkt, men vi mener at Hillary har bedre chance for at vinde over McCain, end Obama har, så vi støtter hende i stedet’.

 

Det sidste scenarium bliver nævnt som en mulighed i dag. Demokraterne har selv besluttet sig for proceduren, så det er vel i bund og grund demokratisk. Hvordan vil det se ud hvis den person, der bliver nomineret som det Demokratiske Partis præsidentkandidat, og som måske bliver USA’s præsident, ikke fik sin nominering af folket, men dybest set af partibosserne?