Stedfar / stedfamilier: Skal stedforældre elske deres stedbørn?

Det er et af de virkelig svære spørgsmål en stedforælder står med. Du kan skabe et godt forhold til dine stedbørn, der er baseret på bl.a. venskab, tillid, nærvær, og at du er der når de har brug for dig. Men nej. Du får næppe de samme følelser for dem, som du vil få for dine evt. egne.

 

Det vigtigste for mange er, at du accepterer at det faktisk er i orden ikke at elske stedbarnet på samme måde, som dine evt. egne. Og hvis du ikke har børn, acceptere at du altså ikke altid falder i svime over guldklumpen.

 

Det er ikke altid nemt! Man kan ligefrem føle skyld over man ikke bare synes at ungen er vidunderlig.

 

På samme måde er det også i orden, at barnet ikke elsker dig på samme måde, som de elsker deres biologiske forældre. I mange situationer vil de have den anden forælder, der stadig er – og bør være – i deres bevidsthed.

 

Det kan også være svært for din kæreste at acceptere, at du ikke har lige så stærke følelser for hendes børn. Ingen kan tvinge hende, men hun bør gradvist lære at acceptere det.

 

Tumler du selv rundt med følelser du ikke kan finde ud af i forhold til barnet, så tal med din kæreste om det. Du kan f.eks. sige, at du synes det er svært at forholde dig til barnet og har brug for hendes / hans hjælp til at finde ud af det. Det kan også være hun har brug for at tale med dig om det.

 

Ingen forbudte følelser

Det er afgørende, at der mellem dig og din kæreste ikke er ’forbudte følelser’. Det skal være tilladt at tale om alle typer følelser; dem I har overfor hinanden, dem du har overfor børnene, og dem de har overfor dig. Det er utrolig svært, men der er ikke andet at gøre end at begynde – og blive ved – sammen!