E-handel er fremtiden! Jeg har set lyset
E-handel er fremtiden. Jeg har set lyset. For et par uger siden besluttede jeg mig for at købe Timothy Ferriss bog. Flere, bl.a. Lars Kolind, havde skrevet at den nok var en anelse poppet, men alligevel bedre end det sædvanlige ordgas om hvordan du kan blive millionær, eller lære dig selv at kende på en uge.
I en dansk boghandel koster den engelske version af bogen kr. 299. Jeg har købt bøger før på nettet, men det var primært fordi de var umulige at opdrive i Danmark. Af en eller anden grund har jeg ikke helt fået gjort det til en vane.
Jeg beslutter mig dog for at prøve amazon.co.uk, fordi den britiske, har jeg hørt, er billigere mht. fragt, end den amerikanske udgave. Der er prisen inkl. fragt cirka kr. 200. I et klart øjeblik kommer jeg i tanke om at dollarkursen er lav.
Og ganske rigtigt: På amazon.com koster bogen, inkl. forsendelse, knap kr. 120! Det tager fem minutter at bestille den (måske lidt længere, hvis du skal oprettes som kunde). Bogen ankommer efter godt to uger, som varslet. Sådan! Det var nemt og overskueligt. Jeg skal til at bruge nettet mere til indkøb af bl.a. engelske bøger.
Jeg kommenterer bogen her på bloggen, når jeg har læst den.




Kære Anders
Der er bare tale om en rigtig spændende bog, som virkeligt formår at sætte tankerne i gang for alvor.
Hvor er det egentligt simpelt at gøre tingene lidt smartere, men også lidt svært når dette skal finde sted i den virkelige verden.
Min ægtefælle og jeg læste bogen i pinsen, og vi taler meget om ideerne i bogen - tør man tage fat i bare 5 af ideerne inden for den næst emåned, så er man godt på vej til et andet liv
God fornøjelse med bogen.
Kærlig hilsen
Lotte Bliddal
Lotte Bliddal
maj 15, 2008
Hej Anders
Fik du tid til at læse 4 timers arbejdsuge?
Er spændt på at høre en undervisers vurdering af bogen
Kærlig hilsen
Lotte Bliddal
Lotte Bliddal
juni 7, 2008
Hej Lotte,
Nej, jeg har ikke nået det. Undskyld, jeg ikke har svaret. Det er eksamenstid på gymnasiet, så den er røget over i bunken af bøger, som jeg skal have med på sommerferie!
Mange hilsener,
Anders
stubkjaer
juni 8, 2008
Fedt for dig - så har du jo noget at glæde dig til og endda forhåbentlig den fornødne tid til reflektion i sommerferien
Kærlig hilsen
Lotte
Lotte Bliddal
juni 10, 2008