Mark Knopfler anmeldelse - Augustenborg d. 1. juni 2008

Det var en bande sammenspillede musikere i verdensklasse, der med snild behændighed arbejdede sig i gennem et udvalg af Mark Knopflers sange. De rakte fra Dire Straits-tiden til det nu femte soloalbum Kill To Get Crimson. Augustenborg Slotspark, tæt på Sønderborg, dannede en stemningsfuld baggrund, og den første juniaften i 2008 holdt sig over de tyve graders varme.

Minder fra en svunden tid

Det var musikalsk rå-nostalgi fra 1980erne og lidt længere frem i tid, der kom i spil da Knopfler & co. spillede hans sange fra Dire Straits tiden. Telegraph Road, Brothers in Arms og Romeo and Juliet er smukke og pompøse værker, hvor Knopflers forskellige former guitarspil for alvor blev foldet ud.

Til Sultans of Swing blev bandet til en vis grad afmonteret, så det kun var Knopfler selv, guitarist Richard Bennett, trommeslager Danny Cummings og bassist Glen Worf. Det er stadig en sang med rytme og lidenskab og historien om bl.a. et band i London, der kalder sig Sultans of Swing. Og det var virkelig musikalske håndværkere, der slog til og fik det til at swinge.

De nyere sange ramte bedst

Til min store overraskelse var et af de numre, der gjorde mest indtryk på mig, det relativt ukendte ’Hill Farmer’s Blues’ fra albummet The Rackpicker’s Dream. Dér nåede Knopfler ud over scenekanten. Sangens historie er måske ikke enorm, men guitarspillet og intensiteten i sangen fik mig til at lytte. Også What It Is, Sailing to Philadelphia og Speedway at Nazareth tog kegler.

Det var en oplevelse at se Mark Knopfler i Augustenborg, og høre hans sange og hans guitarspil. På vejen hjem kom jeg til at tænke på noget af teksten fra sangen Why, Aye Man:

…we’re the nomad tribes, we’re travelling boys

in the dust and dirt and the racket and the noise…

…we got wor tools and working gear

and humped it all from Newcastle to here…

Working men 

Jeg havde lidt følelsen af at Knopfler & co. var netop de rejsende arbejdsfolk han synger om. I dag havde de endnu et stop på rejsen, hvor de endnu engang skulle spille. Det gjorde de så. Folk fik hvad de havde betalt for, men heller ikke mere. Der var ikke rigtig kontakt med publikum og det skuffede lidt.

Læs selv internet-dagbøgerne fra Sønderborg-stoppet fra keyboardspilleren Guy Fletcher og guitarist Richard Bennett (se tour notes).