Pirate Bay udfordrer underholdningsindustrien

‘Netpirater eller digitale frihedskæmpere’ er Informations forsideartikel i dag. Den handler om hvordan bl.a. den svenske regering og ‘underholdningsgiganter’, som f.eks. Sony BMG og Warner Brothers har lagt sag an mod fildelingstjenesten, The Pirate Bay.

Der er to virkelig interessante dimensioner i denne sag:

Musikindustrien føler sig truet
For det første handler det om hvordan underholdnings-, og herunder musikindustrien vil udvikle sig i fremtiden, nu hvor Internettet er kommet for at blive. Det ubesvarede spørgsmål er med andre ord stadig, hvordan kunstnere skal tjene penge på deres kunst og ikke blot lave kunst, der ender som gratis underholdning på nettet?

Det vil formodentlig være umuligt at forhindre fildeling, derfor bliver man nød til at finde “nye former for copyright-teknikker, der ikke er så begrænsende, at udbredelsen forhindres”, siger Professor Niels Ole Finnemann i Information.

Jeg er meget optaget af dette emne, bl.a. fordi jeg er sangskriver og p.t. forbereder mit første album. Jeg har tidligere skrevet om emnet på bloggen her. Mere og mere tyder på, at nettet er en reklame-e-platform for musikere, der måske kan give lidt reklameindtægter, men større penge skal tjenes ved koncerter, eller anden aktivitet.

Internettet som et gigantisk forum med ytrings- og handlefrihed?
For det andet handler det om, at en dansk domstol har påbudt en internetudbyder til at lukke for danske internetbrugeres adgang til et website. Jeg kunne ikke lade være med lige at tjekke www.thepiratebay.org for at se hvad det var for en størrelse. Der mødte jeg denne besked:

” Østre Landsret har ved kendelse af 26. november 2008 stadfæstet fogedrettens kendelse af 29. januar 2008, hvorefter Sonofon A/S er blevet pålagt at hindre sine kunders adgang til www.thepiratebay.org. På baggrund af kendelsen fra Østre Landsret har TDC besluttet at spærre for adgangen til siden. TDC har ikke foretaget nogen registrering af dit besøg på denne side”.

Mine overvejelser i dag er, om internettet egentlig bør være et gigantisk forum med total ytrings- og handlefrihed?

Kan man finde alternative copyright-teknikker, som Finnemann taler om, ville det være positivt, men samtidig ville den totale frihed så forsvinde.

Er det legitimt, at en dansk domstol skal bestemme hvilket hjemmesider vi må se, og hvilke vi ikke må se? Hvis man må blokere for et svensk firma, hvad bliver så det næste, og hvornår overskrides grænsen, så det bliver til censur?

Hvad mener du?