Arlington National Cemetary, eller Arlington nationale kirkegård, er måske en af de mest kendte kirkegårde i USA. Det er den føderale stats kirkegård, hvor præsidenter, generaler, astonauter, højsteretsdommere, opdagelsesrejsende, krigsofre og mange andre er begravet her.
En af de vigtigste grunde til jeg har set frem til at besøge Arlington er for at besøge Kennedy-brødrenes grave. Det er mænd, der har været med til at præge USA i mere end 40 år, på deres forskellige måder.
Da Edward Kennedy døde i august 2009 skrev en dansk avis, såvidt jeg husker, at John Kennedy betagede USA, Robert Kennedy inspirerede USA og Edward Kennedy forandrede USA.
Alle har hørt om John Kennedy, JFK, men i kølvandet på Edward Kennedys død stod det mere og mere klart, at hans reelle indflydelse på USA har været enorm. Den korte forklaring er, at han i mere end 30 år har været en del af de centrale love, der er blevet vedtaget i USA.
Her er billedet, som de fleste kender af John Kennedys grav. Går man nogle få meter mod venstre kommer man til broderen Roberts, og derefter til lillebroderen Edwards gravsted.
Det er utroligt og tankevækkende, at tre brødre på denne måde har været i stand til at gøre en forskel og blive en del af et lands identitet og historie, at de bliver begravet nærmest side om side på hvad der i realiteten er landets heltekirkegård.
Til venstre ser du Robert Kennedys gravsted med det meget enkle trækors og hvide sten. Til højre ser du til venstre i billedet Edward Kennedys grav og til højre i billedet kan du ane det hvide kors over Robert Kennedys grav. Længere til højre ser du en række buske. Bag dem er John Kennedys grav. Så de tre brødre er stort set begravet side om side.
Første gang jeg besøgte USA var omkring 1998. Der købte jeg bogen ‘Make Gentle The Life of This World’ af Maxwell Taylor Kennedy. Det er en af Robert Kennedys sønner, der har samlet citater, som faderen brugte i taler og nedskrev i dagbøger. Bogen giver et inspirerende billede af manden og hans tanker om verdenen og kan kun anbefales, hvis man ønsker et mere nuanceret billede af manden.
I finally finished reading Anthony Beevor’s recent book ’D-Day – the Battle for Normandy’. 523 pages! It is an incredibly well-written and interesting book which leaves you with a much better understanding of D-Day and the part of the invasion that culminated with the liberation of Paris.
What surprised me the most about the book was Beevor’s description of General Montgomery. In Denmark, Montgomery is often referred to as the ‘Liberator of Denmark’ and never a critical word is ever spoken about him.
I’m not a historian, and that may be the reason why I was surprised to read that, at least according to Beevor, Montgomery was often severely criticized and came close to being relieved of his command during the war by Eisenhower who apparently regarded him as a “psychopath”.
Montgomery had been almost incapable of cooperating with his American counterparts during the war, which logically complicated Eisenhower’s work. Another point was the fact that Montgomery was unable to accept that he had taken wrong decisions. According to Eisenhower, he …” has never made a mistake in his life…”. In addition to this, after the war Montgomery had claimed that the thrust into Germany had “gone according to his master plan”, which clearly was not the case.
Do you happen to know more about Montgomery’s role in Denmark during WW2?
Læg din musik på nettet, så folk kan downloade det gratis. Fildeling gør, at du alligevel ikke tjener noget videre. Scor kassen på billetindtægter fra koncerter og på merchandise.
I sommerferien indspillede jeg mit første album og læste Chris Andersons bog ’Free’, set ud fra en musikers perspektiv. Chris Anderson har også skrevet ’The Long Tail’ og blogger på bl.a. longtail.com.
Det første var en fantastisk oplevelse. Du kan i øjeblikket lytte til enkelte af sangene på min Myspace-profil. Det næste var interessant, men også en anelse nedslående.
Teorien virker, ifølge Chris Anderson, for voldsomt store navne. Følger du derimod strategien som ukendt sangskriver og musiker (som yours truly), kan du være sikker på at du er ’free’, men til gengæld også økonomisk flad bagefter.
Alle ved, at det er en udfordring at tiltrække folk til koncerter når man ikke er / har et navn. Høje billetpriser er en absurd tanke. Merchandise er ligeså ligegyldigt.
Indrømmet. Jeg er på jagt efter ideer til hvordan jeg med et begrænset budget og et arbejde, der skal passes, kan få min musik ud over rampen.
Og hvordan gør man så det?
Spil lokalt, markedsfør globalt? Teksterne til mine sange er engelske. En mulighed er, at prøve at udbrede kendskabet til min musik via dels lokale koncerter, dels nettet i første omgang, særligt de forskellige sociale medier. En egentlig indtjening vil så primært være ved salg af cd’er til koncerter og sekundært ved salg på nettet. Eller skal jeg bare sige det hele er gratis?
Jeg har ikke løsningen endnu, men arbejder videre på sagen.
Kender du til interessante links, der diskuterer / handler om musikeres erfaringer med pr, så er jeg meget interesseret i at høre mere? Hvad synes du selv om Chris Andersons bog ’Free’?
USA vil fortsætte i sin rolle som global leder, men vil ikke længere stå alene. Lande som Kina og Indien vil i løbet af de næste år, specielt gennem deres økonomiske udvikling, skaffe sig så meget magt, at de vil blive endnu mere centrale aktører, som USA ikke længere kan koste rundt med, men er nød til i langt højere grad at samarbejde med.
The rise of the rest Bogen handler ikke om USA’s forfald, men er mere en diskussion af hvordan lande som bl.a. Indien, Kina og Brasilien nu bliver så magtfulde aktører i international politik, at USA bliver nød til i langt højere grad at se dem som samarbejdspartnere. Og hvordan kan dette så gøres.
Det, der gjorde indtryk på mig da jeg læste bogen var Zakarias diskussion og sammenligning af hhv. Kina og Indien. Kina er dette kolossale land, der undergår en nærmest total forandring og eksplosiv vækst. En af grundene til, at Kina i dag skabe vækst er bl.a. at landet kan iværksætte enorme byggeprojekter med en utrolig hurtighed og effektivitet. Forklaringen er, landet ikke er demokratisk og tynget af langsommelige beslutningsprocesser. Centralmagten kan tage beslutninger og gennemføre dem. Dog er faren i Kina, at det politiske centrum har langt fra den samme kontrol med regionerne som tidligere, og de store samfundsomvæltninger kan skabe uro, fordi fordelingen af den nye velfærd er ujævn.
I Indien er problemet, at den centrale regering bliver svagere og svagere, hvorimod de regionale ledelser bliver mere magtfulde. Selv om Indien har et ‘political and institutional framework’, der fungerer, så gør magtforskydningen det mere vanskeligt, at beslutte og gennemføre nationale projekter, fordi der er et større beslutningsapparat, der skal konsulteres og overbevises.
Zakaria stiller i lyset af dette spørgsmålstegn ved om Indien vil nå så vidt som Kina. På trods af dette mener Zakaria, der selv er født indisk, at det indiske samfund er mere velfungerende og velkonsolideret, end det kinesiske og risikoen for social uro ikke er tilnærmelsesvis så høj som i Kina. Udenrigspolitisk vil Indien næppe være interesseret at søge en rolle, som en lakaj for USA, ej heller søge en mere udtalt regional magtposition, der satser på at gennemtvinge indiske værdier.
I forhold til USA udtrykker Zakaria bekymring over måden hvorpå politik bliver formuleret. Der er en udtalt mangel på brede politiske koalitioner og det skaber en stilstand i udviklingen. Det handler mere om at pleje snævre politiske interesser, end at skabe seriøse politiske resultater og det skaber stilstand.
Nye ideer til en ny verden På baggrund af en lang analyse konkluderer Zakarias bl.a., at der skal en ny approach til måden hvorpå verden bliver ledet. Han mener, at det afgørende for USA er, at landet holder fast i dets idealer og at de universale værdier bliver de værdier USA konsekvens søger at vise til omverdenen. Han opstiller seks grundlæggende ideer:
1. Choose
USA skal vælge og klart definere hvilken holdning og prioriteringer landet har til f.eks. Rusland, Iran og Kina – og så holde fast i dem.
2. Build broad rules, not narrow interests
Hvis USA definerer værdier, det vil støtte, så være konsekvent og undlad konstant at lave undtagelser, som f.eks. ved at slå ned på Saddam Hussein, men se gennem fingre med Saudi Arabien fordi det var en “special case”.
3. Be Bismarck, not Britain
Bismarcks mål var, ifølge Zakaria, at Tyskland skulle have bedre relationer til alle centrale lande i Europa, bedre end de havde med hinanden. På samme måde gælder det for USA om at opbygge så gode relationer som muligt med så mange lande som muligt.
4. Order à la carte
Der er ikke én international organisation, der kan klare alle verdens problemer. Derfor er det nødvendigt med en grad af pragmatisme og nedtoning af forventninger. FN kan klare nogle situationer, OAS kan klare andre, osv. Med bl.a. klimaproblemer, uoverensstemmelser inden for international handel, vira i omløb, osv., mener Zakaria, at ’solving such problems and providing global public goods requires a moderator, organizer, or leader’ – og det skal så være USA (s. 244)
5. Think asymmetrically Som et led i at forbedre relationerne til Afrika har USA oprettet AFRICOM, der er en ny militærkommando for kontinentet. Zakaria pointerer, at i kampen mod terror har politikerne overset, at USA’s civilsamfund på lang sigt formodentlig har potentiale til at udrette mere end militæret. Brug det og tænk alternativt.
6. Legitimacy is power
Med en klar finte til Bush-regeringen er Zakarias argument, at ved at skabe forståelse for og accept af USA’s holdninger globalt set vil USA som en naturlig konsekvens få mere magt.
Fareed Zakaria er bekymret over i hvor høj grad Bush-regeringen har fokuseret på frygt for bl.a. ‘terrorists and rogue nations, Mulisms and Mexicans, foreign companies and free trade, immigrations and internaitonal organizations’ (s. 251). Han afslutter med at reflektere over den amerikanske drøm og udtrykker et håb om at USA igen skal fokusere på den åbenhed over for alle, der ligger til grund for denne drøm.
Zakaria laver Barack Obamas arbejdsseddel
Det er en interessant og velskrevet bog, der giver en god introduktion til de problematikker USA står overfor i dag. Lidt ironisk kan man nærmest sige, at bogen skitserer alle de problemer, der formodentlig står på præsident Barack Obamas arbejdsseddel i dag. Det er tydeligt, at Zakaria nærer en stor kærlighed overfor USA. Det er reelt nok, men måske også en forklaring på, at hans afsluttende diskussion af den amerikanske drøm bliver en anelse sukkersød og overfladisk. Selv om der er mange positive aspekter i de værdier, der ligger til grund for det amerikanske samfund, så er det svært at komme uden om, at USA ikke desto mindre har mange dybtgående sociale udfordringer. Selv om bogen indeholder mange interessante pointer, så er der rigtig mange ord og mange detaljer, hvor man tænker, at en effektiv redaktør kunne have skåret 10 % af bogens længde og fået en endnu bedre bog.
Se interview med Fareed Zakaria fra BBC, hvor han diskuterer bogen:
Med bogen ‘At finde et helligt rum – klostervisdom for moderne mennesker’, Forlaget Boedal 2008, giver abbed Christopher Jamieson et seriøst og letlæseligt bud på hvordan den kristne kirke ser på selvudvikling, eller sagt med lidt andre ord, hvordan man med udgangspunkt i den kristne kirkes budskab kan finde en mening med livet i en ofte hektisk hverdag.
Min interesse for dette emne kommer fra, at jeg har undret mig over hvorfor den nyere selvudviklingslitteratur i meget høj grad går uden om kristendommen og de kristne kirkers budskab, og alternativt om det er de kristne kirker, der går uden om selvudviklingslitteratur? Jeg diskuterede spørgsmålet i en kronik i Kristeligt Dagblad i 2006.
Benedikts Regel på hverdagsdansk Christopher Jamisons bog tager udgangspunkt i Benedikts Regel, som er et skrift med mere end 1500 år på bagen. Reglen udgør en del af grundreglerne for hvordan man lever i de benediktinske klostre. Jamison diskuterer Reglen i en nutidig kontekst og forklarer hvordan den kan bruges af alle til, som antydet, at finde mening i en hverdag, der for mange er meget krævende. Kort fortalt består Reglen af syv trin:
1. Stilhed
Hvordan skaber du midt i en travl hverdag et “rum” med stilhed, der kan give dig mulighed for at finde ro og reflektere over din tilværelse?
2. Kontemplation Hvordan kan du bede? Hvordan bruger du læsning af “kloge” tekster, specielt Bibelen, til at finde inspiration til tilværelsen og skabe en bedre forståelse, bl.a. af dit forhold til Gud og til dig selv?
3. Lydighed Hvem sætter dagsordenen i dit liv? Er dit liv fokuseret på projekt mig-mig-mig? Ifølge Jamison er det Gud, der sætter dagsordenen for dit liv. Opgaven går ud på at bede Gud vise dig den dagsorden. Når du har fundet den dagsorden, så har du fundet dit sande jeg.
4. Ydmyghed Hvad betyder det at være ydmyg? Jamison skriver, at “være ydmyg er at være nede på jorden. Det indebærer at være realistisk, ærlig og sandfærdig”, men også at vende blikket og opmærksomheden fra en selv til mennesker og verdenen omkring dig.
5. Fællesskab Hvad betyder ordet fællesskab? Hvornår hører man til et fællesskab? Benedikts tanke er, at det er afgørende at være – og blive – i et fællesskab med andre mennesker. En del af dette er at være i stand til at føre dyb samtale, hvilket også betyder evnen til at lytte til andre mennesker.
6. Spiritualitet Hvad er forskellen på spiritualitet set ud fra en klassisk religion og “spiritualitets-shopperen”, der tager lidt af det hele og koger det sammen til egen bryg? Jamison diskuterer hvad han mener, er værdien af klassisk religion, der lærer en ‘altomfatttende måde at leve på’.
7. Håb Hvordan forholder du dig til døden? Hvad betyder håb, både i dette liv og det næste?
Forskel på kristendom og traditionel selvudviklingslitteratur Hvad er så forskellen på Jamisons bog og “traditionel” selvudviklingslitteratur? Kristendommens svar på selvudvikling handler om hvordan du lever som menneske, dels overfor Gud og dels over for andre. Jo tættere du kommer på Gud, desto tættere kommer du på dit ’sande jeg’. Jamison forklarer hvordan man gennem at følge Benedikts Regel, så kan komme tættere på at opnå dette.
Traditionel selvudviklingslitteratur handler om at konkretisere dine mål i tilværelsen, og lægge planer og strategier for hvordan du kan realisere dem. Selv om der bestemt kan være meget værdifuldt i at konkretisere sine drømme, så kan det livssyn selvudviklingslitteraturen præsentere hurtigt blive meget “mig-fokuseret”.
BBCs udsendelse The Monastery Bogen er skrevet på baggrund af udsendelserne ‘The Monastery’, der i 2005 blev vist på BBC. Udsendelserne handlede om fem mænd, der i fem uger valgte at følge livet hos munkene i Worth Abbey, det katolske benediktinerkloster, hvor Jamison er abbed (leder). Udsendelserne, som jeg endnu ikke har haft mulighed for at se, blev ros af mange og fulgt i stort tal. Bogen inkluderer eksempler fra udsendelserne.
Intet hurtigt fix Bogen giver ingen lovning på hurtige fix på problemer. Ej heller får du anvisninger på hvordan du blot skal skrive dine drømme ned og lægge en plan og vupti, så bliver det hele virkelighed. Benedikts Regel er alvorlige sager, men alligvel er bogen er inspirerende læsning, der giver stof til eftertanke, uanset om du er troende, eller ej.
Opret en virksomhed. Få den til at køre og generere økonomisk overskud. Sørg for at organisere virksomheden, så din tilstedeværelse er krævet så lidt som overhovedet muligt. Det kan f.eks. gøres ved at uddelegere arbejdet til ‘virtuelle assistenter’ i bl.a. Indien.
Finten er, at din virksomhed hurtigt får økonomiske overskud, og at du i realiteten kan udføre dit arbejde et hvilket som helst sted på kloden. Det giver dig frihed til at gøre hvad du vil og til at se verdenen. Det er hovedpointen i Timothy Ferriss’ bog.
De fleste arbejder meget. Har man familie, så er der ofte mange praktiske opgaver hjemme. Ferriss argumenterer for at outsource alle de opgaver, der kan sendes ud af huset. Det kan være svært og måske dyrt at implementere, men den er ikke en umulig tanke. På længere sigt giver det mening at fokusere på det du er bedst til, både i forhold til dig selv, din familie og dit arbejde.
‘Hvad begejstrer dig?’
Timothy Ferriss stiller mere end ét sted spørgsmålet: “Hvad begejstrer dig?” Ikke hvad du mener du bør lave, hvad din chef siger du skal, eller konen siger du skal, men hvad begejstrer dig at lave? Dét spørgsmål tror jeg alle har gavn af at overveje fra tid til anden.
Er du produktiv, eller bare aktiv?
Er du en arbejdshest, der bare kan knokle derudaf på jobbet? I forlængelse af spørgsmålet om hvad der begejstrer dig, spørger Timothy Ferriss om du er aktiv – altså, at du render rundt og laver en masse, men der er hverken rigtig hoved, eller hale på det. Du mangler et dybere formål. Alternativet er, at du er produktiv, altså, at du ved præcist hvad du vil bruge din tid på og hvorfor – og derfor arbejder bevidst med opgaver, der giver mening.
Tænk over tilværelsen En af bogens kvaliteter er, at den udfordrer dig til at tænke en ekstra gang over hvad du bruger din tilværelse på. Ferriss påstand om at man ‘bare’ lige opretter en virksomhed, uddelegerer arbejdet og så rejser jorden rundt er måske en anelse kæk. Han virker som en ener, der kan gøre det, men der vil måske være mange, der vil have en anelse sværere ved det. Jeg er dog enig i hans pointe om at uanset ens baggrund, så er drømmen om eksempelvis at rejse og se verdenen ikke umulig. Men nogle gange kræver det, at vi forandrer vores måde at tænke på og handler – og det kan være en udfordring.
Carter giver bl.a. to forklaringer på hvorfor Israel-Palæstina konflikten endnu ikke er afsluttet: Israel koloniserer palæstinensisk land. Palæstinenserne forherliger selvmordsbomber.
Carter er relativt kritisk over for Israel og pointerer bl.a., at Israel kunne have fået fred på et langt tidligere tidspunkt, hvis de havde undladt at kolonisere palæstinensisk land. Eksempelvis er Køreplanen for Fred, som Kvartetten formulerede i realiteten færdig. Palæstinenserne har implementeret det meste. Israel har ingenting gjort, konstaterer Carter.
Jimmy Carter er i dag leder af Carter Center i Atlanta, Georgia. Centret udsender bl.a. folk til at overvåge om valg bliver ordentligt afholdt rundt om i verdenen. Carter har selv ledet flere valgobservationer i de palæstinensiske områder, hvilket han bl.a. beretter om. Det er første gang en (tidligere) amerikansk præsident i så direkte vendinger skildrer situationen i de palæstinensiske områder i dag; Muren, checkpoints, konfiskeringer af land, forskellige former for overgreb mod civilbefolkningen, etc.
Amerikanerne og de to versioner af Israel Jeg fæstnede mig ved hvordan Jimmy Carter beskriver amerikanernes opfattelse af Israel. I hans øjne er der to versioner af Israel. Den ene er det unge land, der er baseret på den gamle jødiske kultur og moralske værdier, defineret af de Hebraiske Skrifter. Dette Israel er landet, de fleste amerikanere forestiller sig.
Den anden er det Israel, der eksisterer inde i de besatte palæstinensiske territorier, hvor den palæstinensiske befolknings grundlæggende menneskerettigheder hverken bliver anerkendt, eller respekteret. Han forklarer ikke direkte hvordan amerikanerne ser på denne version, eller om de overhovedet kender til den. Om ikke andet sætter han streg under, at den eksisterer. Kan denne forklaring så bidrag til at forstå USA’s relativt ukritiske holdning til Israel?
Er løbet kørt for Palæstina? Jimmy Carter er optimist og ønsker tydeligvis fred for Israel og den arabiske verden som helhed, men han stiller også spørgsmål ved om løbet er kørt for palæstinenserne og deres ønske om at få en bæredygtig stat. Vil Muren og bosættelserne når alt kommer til alt være for store udfordringer at overvinde? Vil den arabiske verden omsider opgive at støtte palæstinenserne, fordi der intet håb er for en løsning?
Fremtidsvisioner for Palæstina-konflikten Saudi Arabiens fredsinitiativ (Arab League Peace Plan, March 28, 2002) overfor Israel værd at undersøge nærmere, om ikke andet for at undersøge hvad den arabiske verden rent faktisk har tilbudt Israel på det seneste.
Geneve-Initiativet fremstår i bogen som en af de få mulige visioner for en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne. Den positive omtale skyldes nok bl.a. at Carter selv var en del af initiativet. Jeg skrev selv en kritisk artikel om det, da det blev offentliggjort, fordi det virkede som blot endnu en fredsplan, men efter at have læst bogen tænker jeg at alligevel at genlæse det for at se om det kan bidrage med nye tanker.
Et kritisk, men optimistisk håb for fremtiden Det er en interessant og tankevækkende bog, der kan anbefales. Carter leverer en sober redegørelse for den historiske konflikt mellem Israel og palæstinenserne på den ene side, og Israel og resten af den arabiske verden på den anden. For de lidt mere nørdede er det interessant at læse anekdoterne fra Jimmy Carters tid som præsident, hvor han forhandlede fredsaftalen med Israel og Egypten igennem.
Jeg har selv besøgt de palæstinensiske områder og beskæftiget mig med konflikten i flere år, og min vurdering er, at han rammer ret præcist i beskrivelsen af den palæstinensiske hverdag. Disse beskrivelser har været en af grundene til den voldsomme kritik, der er rejst af bogen fra nogle sider.
Bogen indeholder måske ikke nogen revolutionerende nyheder, men den peger alligevel fremad. Carter konstaterer, at den arabiske verden og palæstinenserne rent faktisk har indikeret deres villighed til at skabe fred med Israel. Han påpeger dog også, at løsningen findes i Israel, der stadig diskuterer intenst hvilken løsning landet kan gå ind for når det kommer til den endelige fredsaftale. Hvis bogen formår at skabe debat og få folk i USA til at se mere nuanceret på konflikten, så må man sige Carter har gjort det godt.
Kilderne mangler På et mere teknisk punkt er det frustrerende, at der er få kildeangivelser og særligt at der ingen litteraturliste er i bogen. Nok er bogen uden tvivl tjekket for fejl af kapaciteter på området, men det kunne være interessant at se hvilke materialer en mand som Carter bruger, og styrke bogens troværdighed yderligere.
E-handel er fremtiden. Jeg har set lyset. For et par uger siden besluttede jeg mig for at købe Timothy Ferriss bog. Flere, bl.a. Lars Kolind, havde skrevet at den nok var en anelse poppet, men alligevel bedre end det sædvanlige ordgas om hvordan du kan blive millionær, eller lære dig selv at kende på en uge.
I en dansk boghandel koster den engelske version af bogen kr. 299. Jeg har købt bøger før på nettet, men det var primært fordi de var umulige at opdrive i Danmark. Af en eller anden grund har jeg ikke helt fået gjort det til en vane.
Jeg beslutter mig dog for at prøve amazon.co.uk, fordi den britiske, har jeg hørt, er billigere mht. fragt, end den amerikanske udgave. Der er prisen inkl. fragt cirka kr. 200. I et klart øjeblik kommer jeg i tanke om at dollarkursen er lav.
Og ganske rigtigt: På amazon.com koster bogen, inkl. forsendelse, knap kr. 120! Det tager fem minutter at bestille den (måske lidt længere, hvis du skal oprettes som kunde). Bogen ankommer efter godt to uger, som varslet. Sådan! Det var nemt og overskueligt. Jeg skal til at bruge nettet mere til indkøb af bl.a. engelske bøger.
Jeg kommenterer bogen her på bloggen, når jeg har læst den.
En af de vigtigste grunde til jeg har set frem til at besøge Arlington er for at besøge Kennedy-brødrenes grave. Det er mænd, der har været med til at præge USA i mere end 40 år, på deres forskellige måder.
What surprised me the most about the book was Beevor’s description of General Montgomery. In Denmark, Montgomery is often referred to as the ‘Liberator of Denmark’ and never a critical word is ever spoken about him.
Det, der gjorde indtryk på mig da jeg læste bogen var Zakarias diskussion og sammenligning af hhv. Kina og Indien. Kina er dette kolossale land, der undergår en nærmest total forandring og eksplosiv vækst. En af grundene til, at Kina i dag skabe vækst er bl.a. at landet kan iværksætte enorme byggeprojekter med en utrolig hurtighed og effektivitet. Forklaringen er, landet ikke er demokratisk og tynget af langsommelige beslutningsprocesser. Centralmagten kan tage beslutninger og gennemføre dem. Dog er faren i Kina, at det politiske centrum har langt fra den samme kontrol med regionerne som tidligere, og de store samfundsomvæltninger kan skabe uro, fordi fordelingen af den nye velfærd er ujævn.
