Debat om forældres ligestilling efter skilsmisse fjerner fokus fra barnets tarv

Forældreansvarsloven formår ikke at beskytte børn i forbindelse med konfliktfyldte skilsmisser.

Det er forkert at bruge begrebet ligestilling i diskussionen om skilsmissebørnene. Ligestilling drejer debatten hen mod forældres rettigheder og væk fra fokus på hvad der er bedst for barnet.

Det er de centrale punkter i artiklen ’Børnenes trivsel har intet med ligestilling at gøre’, hvor psykolog og forfatter Helene Flendt bliver interviewet. Når forældre søger en udtalt grad af ligestilling, altså rettigheder, handler det om forældrenes ret, mere end hvad der egentlig vil være godt for barnet.

I artiklen repeterer Flendt, at et enigt Folketing vedtog loven, at Foreningen Far glædede sig og at Dansk Kvindesamfund var skeptiske overfor loven.

Der er ikke så meget nyt i artiklen. Det vigtigste er vel at notere, at der er endnu en stemme, der udtaler sin bekymring og skepsis over Forældreansvarsloven.

For mig var det nye i artiklen, at Red Barnet faktisk også har udtalt sig imod loven. Argumentet er, at man ikke, og slet ikke via lovgivning, kan tvinge forældre til at arbejde sammen.

Det burde jo være indlysende.

Det tragiske er, at Forældreansvarsloven åbner for et utal af konflikter mellem forældre. Mange af disse konflikter kan ultimativt kun afgøres i en retssal.

Det er særdeles krævende og opslidende for alle parter, som er involveret i disse retssager, forældre såvel som børn. Flere har måske stiftet familie igen, og de sammenbragte familier kan i høj grad også risikere at blive presset af disse tragiske sager.

Hvad skal der mon til, for at Folketinget lytter til kritikken af loven?

Børns trivsel har intet med ligestilling at gøre – link til Kristeligt Dagblads artikel om Forældreansvarsloven

Jeg har her linket til artiklen fra Kristeligt Dagblad om Forældreansvarsloven:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/338123:Familieliv–Boerns-trivsel-har-intet-med-ligestilling-at-goere

Den er interessant. Læs den selv og kommenter den gerne! Jeg kommer med en kommentar her om ikke så længe.

Kristeligt Dagblad skriver om Forældreansvarsloven

Jeg vil blot gøre opmærksom på at jeg i dag har læst at Kristeligt Dagblad i avisen i morgen lørdag åbenbart bringer en artikel om Forældreansvarsloven og emnet skilsmisse.

Finder jeg den, så linker jeg til den.

Ny undersøgelse af Forældreansvarsloven

Servicestyrelsen har tilsyneladende iværksat deres egen undersøgelse af Forældreansvarsloven. De skriver, at

“…formålet med undersøgelsen er at belyse, hvorledes voldsramte mødre har erfaret, at volden påvirker deres handlemuligheder i forældremyndigheds- og samværskonflikter med den voldsudøvende mand om deres børn…”

Det er kun godt, at Forældreansvarsloven i funktion bliver studeret så grundigt som muligt. Jeg efterlyser dog stadig undersøgelser, der i højere grad fokuserer mere direkte på børnenes situation.

Gad vide om Servicestyrelsen har snakket sammen med Familiestyrelsen om deres undersøgelse?

Familiestyrelsens undersøgelse offentliggøres i 2011. Servicestyrelsens i løbet af 2009. Det bliver interessant læsning. 

 Jeg kan kun opfordre alle til at læse materialet og give deres mening tilkende om emnet!

Statsforvaltningen skærer

Statsforvaltningerne skal, i følge Kristeligt Dagblad d. 11. juli 2009, skære 20 ud af 800 stillinger væk. Det er en meget bekymrende udvikling og vil næsten uden tvivl komme til at påvirke skilsmissebørn i negativ retning.

I de tragiske situationer, hvor parforhold / ægteskab går i stykker, så har børn brug for den hjælp de kan få. Det kan og skal Statsforvaltningen levere.

Det er et skidt signal at sende.

Jeg har p.t. ikke oplysninger om hvilken type stillinger, der skal nedlægges, eller hvordan besparelserne mere konkret bliver sat i værk.

Barnets tarv i konfliktfyldte skilsmisser – ny artikel på skilsmissen.net

‘Barnets trav i konfliktfyldte skilsmisser’ er titlen på en artikel, som jeg netop har skrevet til hjemmesiden www.skilsmissen.net. Den blev lagt på nettet d.  24. april 2009. Du kan også læse artiklen her:

‘Barnets tarv i konfliktfyldte skilsmisser’
Forældreansvarsloven tager ikke højde for barnets tarv i konfliktfyldte skilsmisser. Der er adskillige situationer, hvor barnet kan komme i klemme på grund af den nuværende lovgivning. Store knaster er dels den tvungne delte forældremyndighed, og dels samværsordningen, hvor barnet tilbringer en uge hos hver forælder.

Illusionen om det tvungne samarbejde
I de konfliktfyldte skilsmisser er en central problemstilling, at forældrene af forskellige grunde ikke kan arbejde sammen. Derfor er Forældreansvarslovens ide om, at der i princippet altid skal være delt forældremyndighed et alvorligt problem.

Det er fint, hvis forældrene er i stand til at arbejde sammen omkring barnet, men i konfliktfyldte skilsmisser er det, uanset hvad, en illusion at tro dette altid sker. Delt forældremyndighed åbner for et utal af konfliktmuligheder, fordi der særligt ved deleordninger er mange aspekter af barnets hverdagsliv, som forældrene nu er tvunget til at blive enige om. Derudover er der mere principielle ting, som f.eks. valg af skole og skolefritidsordning, samt religion, der kan blive problematiske.

På Familiestyrelsens hjemmeside har du mulighed for at læse præcist hvilke ting, forældrene skal blive enige om, og hvilke ting, de kan beslutte hver for sig.

Barnet trækker ganske enkelt det korteste strå, hvis det bliver inddraget i forældrenes konflikter. Disse konflikter, som ofte er af psykologisk karakter, kan være særdeles skadelige for børnene.

En yderligere dimension af dette er, at forældrenes ligestilling i forhold til barnet er blevet forbedret med loven. På sin vis er det positivt, men denne ligestilling ser desværre ud til at ske på bekostning af børnene, særligt børn i de konfliktfyldte skilsmisser, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Elsker du far, eller elsker du mor?
Forældreansvarsloven kræver, at børn skal høres i forbindelse med forældremyndigheds- og samværssager. I konfliktfyldte skilsmisser, og i øvrigt, er et centralt spørgsmål hvordan man sikrer at børn får mulighed for at give udtryk for deres ønsker og følelser i disse situationer, uden de bliver fanget i en loyalitetskonflikt mellem to stridende forældre.

Jeg mener, at der er en særdeles stor risiko for, at børn kan blive manipuleret til at svare det en forælder ønsker at høre, særligt i konfliktfyldte skilsmisser. I værste fald kan det for barnet blive en situation, hvor det føler, at det nu skal give udtryk for om det elsker far, eller mor mest. Derudover kan det være umuligt for barnet at overskue de reelle konsekvenser af at sige jeg vil bo hos mor, eller jeg vil bo hos far.

Vi deler lige over
Forældreansvarsloven giver som sagt mulighed for at etablere en såkaldt deleordning, hvor børn tilbringer 7 dage på skift hos hver forælder (7/7). Ifølge Familiestyrelsens hjemmeside giver Forældreansvarsloven således delebørn ” … mulighed for at være mere “hele” børn…”.

Uanset forældres skilsmisse, så er det som oftest en god ide, at børn bibeholder en kontakt til begge forældre. Problemet med 7/7 løsningen er, at barnet ikke får en fast base, eller tilhørssted. Derimod tvinger det barnet til at leve en nomadetilværelse med skiftende rammer.

I forbindelse med en konfliktfyldt skilsmisse er der kun få, eller måske slet ingen chancer for, at forældrene er i stand til at arbejde sammen omkring barnet. At få tilværelsen for barnet til at fungere med koordination af skole, tøj, fritidsaktiviteter, venner, osv., vil således være en udfordring som ikke alle forældrepar vil være i stand til at håndtere. De konflikter, der uden tvivl vil opstå, vil barnet før, eller siden risikerer at blive inddraget i.

Præcis viden mangler – stadig
I dag findes der så vidt vides ikke opdateret og forskningsbaseret viden om konsekvenserne af den nuværende Forældreansvarslov. Medierne fortæller flere og flere historier om børn, der bliver fanget mellem forældre, der ikke kan samarbejde. Meget tyder således på, at der rent faktisk er en gruppe af børn, der lider under Forældreansvarslovens bestemmelser. Det er heller ikke utænkeligt, at historierne i medierne kun er toppen af isbjerget.

Socialforskningsinstituttet planlægger en undersøgelse, der skal danne grundlag for evalueringen af Forældreansvarsloven. Rapporten udkommer samme år som evalueringen, nemlig i år 2011. Så vidt vides foreligger der intet officielt om rapportens specifikke fokus, ej heller dens metodiske grundlag.

Om rapporten skriver Familiestyrelsen på sin hjemmeside, at “…både myndighedssiden (dvs. domstolene) og sagens parter (forældrene) skal give oplysninger til brug for undersøgelsen…”. Det er spekulation fra min side, men citatet kan indikere, at rapportens fokus vil være på dels domstolens, og dels forældres oplevelser af Forældreansvarsloven. Det tyder ikke på, at børnenes oplevelse af hvad man kan kalde “livet” med Forældreansvarsloven bliver underkastet et direkte studier.

Der er med andre ord et akut behov for en saglig synliggørelse og præcisering af de problemer, som er opstået for børn i kølvandet på Forældreansvarsloven. Dette kan gøres både ved statistiske, såvel som interviewbaserede undersøgelser. Socialforskningsinstituttets rapport vil være et skridt i en rigtige retning, men det skridt ser ud til at blive vel kort, og det bliver under alle omstændigheder taget for langsomt.

Hvad kan du gøre som forældre?
Det er uden tvivl meget svært at gennemleve en konfliktfyldt skilsmisse, både for barnet, men også for forældrene. Som forælder er der fire ting du kan gøre, som givet vis vil gøre situationen en anelse lettere for dit barn:

• Undgå at skændes med eks’en foran barnet
• Undgå at inddrag barnet i konflikten med din tidligere partner
• Undgå at tale grimt, eller tillade at andre taler grimt, om din eks i barnets påhør. Bestræb dig på i det mindste at omtale din eks neutralt.
• Sørg så for at komme af med dine verbale irritationer og frustrationer omkring skilsmissen når barnet ikke er til stede.

Spørgsmål til dig
Hvad synes du? Hvad er dine erfaringer? Har du ideer til hvordan konflikterne kan undgås?

Deltag i debatten om den tvungne fælles forældremyndighed og samværsordningen!

Forældreansvarsloven halter. Delebørn er ikke hele børn

I dag, d. 26. marts 2009, har jeg en kommentar i Kristeligt Dagblad, som du kan læse her:

“FORÆLDREANSVARSLOVEN deler stadig børn mellem forældre, der nogle gange ikke kan samarbejde. Det skaber konflikter, som barnet risikerer at blive inddraget i. Det kan skade barnet på både krop og sjæl. Familiestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at Forældreansvarsloven giver delebørn ”…mulighed for at være mere “hele” børn…” Det er en sandhed med modifikationer.

Jeg vil påstå, at “mange” skilsmisseforældre på grund af den delte forældremyndighed lever i en konflikt, der ikke er af voldelig, men derimod af psykologisk karakter. Denne konflikt kan for eksempel indeholde bagtalelse af den anden forælder og/eller stedforælder over for børnene, inddragelse af børn i konflikten, aftalebrud, grov verbal optræden, ubegrundede beskyldninger og anklager mod den anden forælder eller eventuelt stedforælder. Denne slags konflikter kan være særdeles skadelige for børnene.

Familiestyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at det skal være muligt, at ”… fastsætte samværsordninger, hvor barnet er lige meget hos hver forælder”. I Berlingske Tidende (den 22. februar 2008) udtaler Hilde Lidén fra Institutt for Samfunnsforskning i Oslo, at betingelsen for en deleordning skal kunne fungere er, at “…forældrene skal kunne samarbejde, og de må ikke bo for langt fra hinanden. De skal begge deltage i barnets fritidsaktiviteter og skolearbejde, og barnet skal anerkendes og inkluderes i begge hjem …”.

HVAD NU, HVIS forældrene ganske enkelt ikke kan samarbejde? Så er det børnene, der kommer i klemme ved den delte forældremyndighed. “I mors uge går jeg til svømning, i fars uge går jeg til guitar.” Citatet er tænkt, men er et eksempel på, hvordan virkeligheden kan komme til at se ud for nogle børn med den eksisterende lovgivning.

Far og mor kan ikke blive enige, og i henhold til Forældreansvarsloven må den forælder, som barnet er hos, bestemme, hvad de skal lave blandt andet i fritiden. Så kan resultatet netop blive svømning i mors uge og guitar i fars uge. Det bliver umuligt at deltage i weekendaktiviteter, fordi forældrene ikke kan blive enige. Hvordan skal børn få en stabil hverdag med en grad af forudsigelighed, hvis de dels er tvunget til at flytte konstant, og dels er fanget mellem forældres konflikter? Er dette den bedste måde at varetage børnenes tarv?

Statsforvaltningens hjemmeside har derudover en liste over de områder, som forældre skal være enige om, når der er fælles forældremyndighed. Skole og skolefritidsordning er et eksempel. I medierne har der været flere eksempler på børn, der er kommet i klemme på grund af forældres voldsomme konflikter over blandt andet skolevalg og skolefritidsordning. Hvem skal bestemme og eventuelt betale?

Religion er et andet eksempel. Hvis faderen nu er religiøs, og moderen er ateist, hvem skal så bestemme, om barnet for eksempel skal døbes eller konfirmeres? Videreuddannelse er et tredje eksempel. Skal barnet for eksempel følge moderens kunstneriske verden eller faderens akademiske? Med den nuværende lov tyder meget på, at disse tvister ultimativt skal afgøres i retten, hvis forældrene ikke kan blive enige. Er dette den bedste måde at varetage børnenes tarv på?

IFØLGE Forældreansvarsloven skal barnet desuden inddrages og høres i forbindelse med retssager om forældremyndigheder og samvær. Det mener jeg er særdeles problematisk. Der er for det første stor risiko for, at et barn ganske enkelt ikke kan overskue konsekvenserne af at sige: Jeg vil bo hos mor, eller jeg vil bo hos far. For det andet er der en indlysende risiko for, at barnet kan blive presset af en eller begge forældre til at sige det, der vil passe forældrene. Ultimativt er der fare for, at barnet føler, at det skal give udtryk for, om det elsker far eller mor mest. Er det den bedste måde at varetage børnenes tarv?

Familiestyrelsen har iværksat et forskningsprojekt, der skal “…belyse, hvordan sager om forældremyndighed bliver behandlet, og hvordan loven om forældreansvar virker for forældre og børn”. Det er et godt initiativ. Rapporten bliver offentliggjort i 2011 og skal så vidt vides danne baggrund for den evaluering af Forældreansvarsloven, der er planlagt til 2011.

Forældreansvarsloven sikrer forældres ligestilling, men ikke barnets tarv. Problemet er, at de børn, der bliver fanget i lovens negative sider, bliver ladt i stikken. Fremtiden er tåget. Ingen ved præcist, hvor mange børn vi taler om. De fleste er dog enige i, at tilfældene eksisterer. Der eksisterer endnu ikke megen forskning, og ingen har tilsyneladende præcise statistikker på området. Jeg mener ikke, at det er godt nok blot at feje problemet ind under gulvtæppet indtil 2011, hvor loven skal evalueres”.

Forældreansvarsloven og netværk om barnets tarv

En gruppe ene-forældre har dannet netværket ‘Barnets Tarv’ med en tilhørende hjemmeside, som jeg faldt over for nyligt.

Formålet med netværket og hjemmesiden er, som jeg læser det, at gøre opmærksom på nogle af de alvorlige problemer som Forældreansvarsloven har medført for bl.a. skilsmissebørn.

På hjemmesiden finder du bl.a. små personhistorier om hvordan loven påvirker situationen omkring børn, samtidig med anbefalinger til hvordan Forældreansvarsloven kan forbedres.

Deleordninger, at børn skal høres, og at forældre, der ikke kan samarbejde ender med delt forældremyndighed, forholder netværket sig kritisk til i forhold til Forældreansvarsloven. Det er nogle af de samme pointer, jeg diskuterer i en debatartikel, der ideelt set snart kommer i pressen.

Debatten omkring Forældreansvarsloven er til tider meget intens og fuld af mere, eller mindre seriøse beskyldninger. Set i lyset af dette kunne man ønske, at netværket ville skrive den traditionelle smøre med ‘uafhængig af organisatoriske og politiske interesser’, eller noget i den dur – mest af alt for at signalere uafhængighed.  

På trods af dette virker virker oplysninger og ideer sobre, og de små historier giver stof til eftertanke, så se på siden, hvis du kommer den vej.