Kørekort i sociale medier

Et af de hotte emner i gymnasieverdenen er de sociale medier. Facebook, Twitter, weblogs, podcast, wikipedia, osv. De er populære hos eleverne, og flere lærere står med ønsket om at bruge de sociale medier i undervisningen. Men hvordan skal man gribe det an?

Abelone Glahn er journalist og ekspert i sociale medier og praksisfællesskaber. Hun har, blandt meget andet, skrevet bogen ‘Dit Virtuelle Håndtryk’, som var en af de ting, der gjorde mig interesseret i sociale medier og fik mig til at fordybe mig mere i emnet.

Sammen med Abelone har jeg i oktober 2009, dvs. netop nu,  skrevet en artikel i Gymnasieskolen (gymnasielærerforeningens blad), hvor vi siger, at gymnasielærere bør tage et kørekort i sociale medier.

Overvejer du som underviser nogensiden spørgsmål som f.eks. 

• hvor meget skal jeg vide, før jeg kan begynde at bruge sociale medier?
• hvordan kan sociale medier så inddrages i undervisningen?

Så prøv at læse vores artikel, der hedder ‘Gymnasielærere bør tage kørekort i sociale medier – ellers kan de ikke lære at anvende de sociale medier kritisk’. Der uddyber vi hvordan et kørekort kunne skrues sammen.

Onsdag d. 4. november 2009 holder vi sammen oplæg om emnet på Uddannelsesforum i Odense.

Pentagons missilreklamer

I begyndelsen af oktober var jeg godt en uge på studietur til USA med samfundsfagskollegerne fra mit gymnasium. Jeg tilbragte en weekend i Washington DC og en uge i New York. I løbet af det næste stykke tid vil jeg fortælle om indtryk og oplevelser.

En af de første overraskelser jeg fik var i undergrundstoget, the subway, der førte os fra den centrale by ud til Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, der ligger på den anden side af Potomac-floden.

Når man står af toget på Nørreport station er som regel mange reklamer for relativt forudsigelige produkter, som familieferier, elektroniske dimser, lækkert tøj, ugeblade, osv. Det er kommunikation til potientielle kunder.

Da vi stod af toget ved Pentagon og gik gennem gangene på vej op mod overfladen, så vi flere reklamer, der virkelig overraskede. Der var reklamer for våben- og særligt missilsystemer.

En spindoktor jeg mødte samme aften fortalte jeg om min oplevelse om formiddagen. Han sagde med et grin, at “Washington DC er en ‘politikerby’”. Det burde være logik. Det er basal markedsføring.

Alligevel ville jeg nok være overrasket, hvis der ved den kommende Christiansborg metro vil være reklamer for helikoptere, maskingeværer, eller lignende isenkram.

Men man kan jo blive overrasket…

Free og flad (Chris Anderson versionen)

Læg din musik på nettet, så folk kan downloade det gratis. Fildeling gør, at du alligevel ikke tjener noget videre. Scor kassen på billetindtægter fra koncerter og på merchandise.

I sommerferien indspillede jeg mit første album og læste Chris Andersons bog ’Free’, set ud fra en musikers perspektiv. Chris Anderson har også skrevet ’The Long Tail’ og blogger på bl.a. longtail.com.

Det første var en fantastisk oplevelse. Du kan i øjeblikket lytte til enkelte af sangene på min Myspace-profil.  Det næste var interessant, men også en anelse nedslående.

Teorien virker, ifølge Chris Anderson, for voldsomt store navne. Følger du derimod strategien som ukendt sangskriver og musiker (som yours truly), kan du være sikker på at du er ’free’, men til gengæld også økonomisk flad bagefter.

Alle ved, at det er en udfordring at tiltrække folk til koncerter når man ikke er / har et navn. Høje billetpriser er en absurd tanke. Merchandise er ligeså ligegyldigt.

Indrømmet. Jeg er på jagt efter ideer til hvordan jeg med et begrænset budget og et arbejde, der skal passes, kan få min musik ud over rampen.

Og hvordan gør man så det?

Spil lokalt, markedsfør globalt? Teksterne til mine sange er engelske. En mulighed er, at prøve at udbrede kendskabet til min musik via dels lokale koncerter, dels nettet i første omgang, særligt de forskellige sociale medier. En egentlig indtjening vil så primært være ved salg af cd’er til koncerter og sekundært ved salg på nettet. Eller skal jeg bare sige det hele er gratis?

Jeg har ikke løsningen endnu, men arbejder videre på sagen.

Kender du til interessante links, der diskuterer / handler om musikeres erfaringer med pr, så er jeg meget interesseret i at høre mere? Hvad synes du selv om Chris Andersons bog ’Free’?

Pædagogikkens medialisering – eller undervisning og sociale medier

Der er desværre gået lang tid siden sidste indlæg! Men nu er det planen, at der sker noget igen.

Jeg er optaget af sociale medier, hvilket er paraplybetegnelsen for net-værktøjer som f.eks. blogs, Facebook, del.icio.us, twitter, osv.

Som underviser på gymnasiet oplever jeg – og mange andre lærere – at elever nogle gange har lidt svært ved at koncentrere sig, fordi de f.eks. på Facebook.

Spørgsmålet er så: Skal der lukkes for Facebook, Twitter og alle de andre sjove ting i timerne? Eller skal bl.a. de sociale medier inddrages i undervisningen? Hvis man vælger at bruge de sociale medier, får eleverne så rent faktisk nok ud af det?

På venlig invitation af Anders Hassing bidrog jeg og flere andre til en artikel, ‘Pædagogikkens medialisering’, der blev trykt i Samfundsfagsnyt ( bladet for Foreningen af Lærere i Samfundsfag), hvor vi fortæller om de erfaringer vi har gjort os.

Du kan læse artiklen her!