Jimmy Carter: Palæstina – fred ikke apartheid

Jimmy Carter, USA’s 39. præsident og Nobelprisvinder, er forfatter til bogen ‘Palestine – Peace not Apartheid’ (Palæstina – fred ikke apartheid), hvori han diskuterer konflikten mellem Israel og palæstinenserne, men resten af den arabiske verden.

Carter giver bl.a. to forklaringer på hvorfor Israel-Palæstina konflikten endnu ikke er afsluttet: Israel koloniserer palæstinensisk land. Palæstinenserne forherliger selvmordsbomber.

Carter er relativt kritisk over for Israel og pointerer bl.a., at Israel kunne have fået fred på et langt tidligere tidspunkt, hvis de havde undladt at kolonisere palæstinensisk land. Eksempelvis er Køreplanen for Fred, som Kvartetten formulerede i realiteten færdig. Palæstinenserne har implementeret det meste. Israel har ingenting gjort, konstaterer Carter.

Jimmy Carter er i dag leder af Carter Center i Atlanta, Georgia. Centret udsender bl.a. folk til at overvåge om valg bliver ordentligt afholdt rundt om i verdenen. Carter har selv ledet flere valgobservationer i de palæstinensiske områder, hvilket han bl.a. beretter om. Det er første gang en (tidligere) amerikansk præsident i så direkte vendinger skildrer situationen i de palæstinensiske områder i dag; Muren, checkpoints, konfiskeringer af land, forskellige former for overgreb mod civilbefolkningen, etc.

Amerikanerne og de to versioner af Israel
Jeg fæstnede mig ved hvordan Jimmy Carter beskriver amerikanernes opfattelse af Israel. I hans øjne er der to versioner af Israel. Den ene er det unge land, der er baseret på den gamle jødiske kultur og moralske værdier, defineret af de Hebraiske Skrifter. Dette Israel er landet, de fleste amerikanere forestiller sig.

Den anden er det Israel, der eksisterer inde i de besatte palæstinensiske territorier, hvor den palæstinensiske befolknings grundlæggende menneskerettigheder hverken bliver anerkendt, eller respekteret. Han forklarer ikke direkte hvordan amerikanerne ser på denne version, eller om de overhovedet kender til den. Om ikke andet sætter han streg under, at den eksisterer. Kan denne forklaring så bidrag til at forstå USA’s relativt ukritiske holdning til Israel?

Er løbet kørt for Palæstina?
Jimmy Carter er optimist og ønsker tydeligvis fred for Israel og den arabiske verden som helhed, men han stiller også spørgsmål ved om løbet er kørt for palæstinenserne og deres ønske om at få en bæredygtig stat. Vil Muren og bosættelserne når alt kommer til alt være for store udfordringer at overvinde? Vil den arabiske verden omsider opgive at støtte palæstinenserne, fordi der intet håb er for en løsning?

Fremtidsvisioner for Palæstina-konflikten
Saudi Arabiens fredsinitiativ (Arab League Peace Plan, March 28, 2002) overfor Israel værd at undersøge nærmere, om ikke andet for at undersøge hvad den arabiske verden rent faktisk har tilbudt Israel på det seneste.

Geneve-Initiativet fremstår i bogen som en af de få mulige visioner for en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne. Den positive omtale skyldes nok bl.a. at Carter selv var en del af initiativet. Jeg skrev selv en kritisk artikel om det, da det blev offentliggjort, fordi det virkede som blot endnu en fredsplan, men efter at have læst bogen tænker jeg at alligevel at genlæse det for at se om det kan bidrage med nye tanker.

Et kritisk, men optimistisk håb for fremtiden
Det er en interessant og tankevækkende bog, der kan anbefales. Carter leverer en sober redegørelse for den historiske konflikt mellem Israel og palæstinenserne på den ene side, og Israel og resten af den arabiske verden på den anden. For de lidt mere nørdede er det interessant at læse anekdoterne fra Jimmy Carters tid som præsident, hvor han forhandlede fredsaftalen med Israel og Egypten igennem.

Jeg har selv besøgt de palæstinensiske områder og beskæftiget mig med konflikten i flere år, og min vurdering er, at han rammer ret præcist i beskrivelsen af den palæstinensiske hverdag. Disse beskrivelser har været en af grundene til den voldsomme kritik, der er rejst af bogen fra nogle sider.

Bogen indeholder måske ikke nogen revolutionerende nyheder, men den peger alligevel fremad. Carter konstaterer, at den arabiske verden og palæstinenserne rent faktisk har indikeret deres villighed til at skabe fred med Israel. Han påpeger dog også, at løsningen findes i Israel, der stadig diskuterer intenst hvilken løsning landet kan gå ind for når det kommer til den endelige fredsaftale. Hvis bogen formår at skabe debat og få folk i USA til at se mere nuanceret på konflikten, så må man sige Carter har gjort det godt.

Kilderne mangler
På et mere teknisk punkt er det frustrerende, at der er få kildeangivelser og særligt at der ingen litteraturliste er i bogen. Nok er bogen uden tvivl tjekket for fejl af kapaciteter på området, men det kunne være interessant at se hvilke materialer en mand som Carter bruger, og styrke bogens troværdighed yderligere.

Vil du læse mere?
Vil du læse mere om Jimmy Carter, så kan jeg anbefale Douglas Brinkleys biografi: ‘The Unfinished Presidency – Jimmy Cater’s Journey Beyond the White House’. Du kan læse en anmeldelse af den, som jeg fandt på New York Times hjemmeside.

Geert Wilders ‘Fitna’ – anmeldelse

Hvad er det Geert Wilders vil? Er denne film virkelig en nødvendig markering at ytringsfriheden? Jeg så filmen på nettet d. 27. marts. Brug ikke tid på at se den. Der kommer et referat nedenfor.  

Filmen sætter lighedstegn mellem Islam og de mest brutale voldshandlinger vi har oplevet i nyere tid. Derudover er pointen, at Islam vil erobre verdenen og udslette alle andre religioner end Islam. Billederne, der bliver brugt er taget fra meget forskellige konflikter og situationer er manipuleret til at passe til Wilders budskab. 

Filmens overordnede budskab er en overdreven forsimpling. Islam, og særligt den ekstremistiske del, har mange kritisable punkter, men Wilders film ignorerer totalt Islams moderate dimension. Det mest tankevækkende er et klip med Irans præsident, hvor han udtaler, at Islam ’vil erobre alle verdenens bjergtinder’. Det får en til at tænke på hvilke intentioner det politiske Iran egentlig har.  

Det virker mest af alt som en populistisk højrefløjspolitiker, der har set sit snit til at sætte sig i mediernes og verdenens søgelys med det primære formål at promovere sig selv og nedgøre Islam. Det nemmeste er at sprede had og frygt mod den muslimske verden – og opildne til vrede og had den modsatte vej. Hvad opnår han? His 15 minutes claim to worldwide fame? 

Hans argument er bl.a., at Islam vil overtage hele verdenen. Har han ikke højere tanker om det europæiske demokrati og det europæiske samfund? Skal det f.eks. være et lukket samfund, der ikke accepterer andre? Det er næppe en tanke der holder i den globaliserede verden vi lever i. 

Islamiske protester
Kommer der protester i den islamiske verden på samme vis som vi så i kølvandet på Mohammed? Det er svært at sige. En form for reaktion kommer der nok. Al-Jazeera rapporterer om demonstrationer i flere muslimske lande, men spørgsmål er om det når at gribe om sig. 

Umiddelbart er filmen så primitiv og sensationspræget, at den forhåbentlig kun vækker hovedrysten både i den islamiske verden og resten af verdenen i øvrigt. Man kunne dog forestille sig at elementer på den (danske) politiske højrefløj vil være begejstret over den. Hvem kan lave en film, der skaber forståelse og forsoning? Hvem kan lave en film, hvor folk siger, den gavnede dialogen mellem islam og resten af verdenen?  

REFERAT AF FILMEN:
Filmen indleder med Kurt Westergaards billede af Mohammed med bomben i turbanen.  

Korancitater og voldsbilleder
Første billede er af en smuk dekoreret side, som er et uddrag fra Koranen. Alle teksterne handler om hvordan ikke-troende (kristne, jøder, m.v.) skal dræbes, angribes, ristes over en sagte ild, etc. Teksten bliver sunget på arabisk. 

Så bliver der krydsklippet til den ene mere brutale voldsscene efter den anden: Billeder fra 11. september 2001. Så bliver der krydsklippet til en ny side fra Koranen med en ny tekst med ønsket om død over kristne, osv. Bomber eksploderer på togstation. Det er ikke til at se om der er Spanien, eller London. Et nyt Koranbillede og citat. Række af lig af mennesker uden for togstation. Et nyt Koranbillede. Halshugning af gidsel i Irak (jeg så væk). Koranbillede. Lig af mishandlede soldater, der bliver slæbt ned af en gade. Koranbillede. Liget af Theo van Gogh. Og det bliver ved.

Der kommer også et billede af et barn på tre et halvt, der bliver interviewet, formodentligt af en forældre, og siger at selv om vi (altså muslimer) er i familie med jøder, så er de ’aber og svin’. Demonstrationer, der viser skilte, hvor der bl.a. står ’Gud velsigne Hitler’.  

Islam er bedre end andre religioner
Den næste sekvens er korte klip af forskellige typer prædikanter, hvis hovedbudskab er, at Islam er bedre end alle religioner og at Islam med tiden vil dominere verdenen. Irans præsident udtaler, at Islam ’vil erobre alle verdenens bjergtinder’ (egen oversættelse). 

Holland ligger under for Islam
Denne sekvens indledes med overskriften ’Holland ligger under for Islam’. Der følger flere artikel overskrifter, der handler om at der sker æresdrab, burkaer er tilladt og at der findes moskeer i Holland. 

Fremtiden
Hvordan ser fremtiden (for Holland) ud hvis Islam kommer til? Der kommer nu billeder og filmklip af hængninger, hvor underteksten er ’bøsser’, halshugning og nedskydning af kvinder, og lign. Underforstået, at det vil blive situationen i Holland. 

Afslutning
Til slut sammenligner Wilders nazismen og kommunismen med islamist ideologi, der skal bekæmpes på samme måde. Filmen slutter med en opfordring til at stoppe islamiseringen og ’bevar vores frihed’. Til slut hører man en bombe eksplodere. Jeg kan p.t. ikke huske om man rent faktisk ser Westergaards billede igen, men umiddelbart er pointen at bomben i turbanen eksploderer.

Caritas Danmark støtter irakiske flygtninge i Jordan

Caritas Danmark, (den danske afdeling af den katolske kirkes nødhjælpsorganisation, Caritas) støtter irakiske flygtninge i Jordan.

Jordan ligger ganske udsat med Israel på den ene side, og Irak på den anden. Landet indgik fredsaftale med Israel i 1994 og fører en pragmatisk og fredsorienteret udenrigspolitisk linie. Jordan har fosfater og nogen landbrugsproduktion, men er i meget stor grad afhængig af international bistand.

Jordan har flere gange taget i mod store mængde flygtninge fra både Israel og Irak. Det giver interne spændinger i landet og er yderst belastende for en i forvejen elendig økonomi.

I mine øjne er det positivt at Caritas Danmark vælger at støtte nogle af de mest fattige og udsatte i Jordan, bl.a. fordi de dermed hjælper til at formindste nogle af de sociale spændinger, der findes i landet.

Caritas Danmark projektet er i øvrigt støttet af Danida.

Jeg har selv rejst i Jordan og kan anbefale det som rejsemål, evt. i forbindelse med en rundrejse i regionen. Et besøg i Petra og de bibelske steder er en utrolig oplevelse.