Anders Stubkjærs weblog

Samfundsforhold og stedfamilier

Archive for the ‘Musikindustrien’ Category

Musik i Sønderborg – hvad med den lokale musikscene?

Skrevet af stubkjaer på august 30, 2009

Det er dejligt at bo i Sønderborg. Det er en by i provinsen med bl.a. et musikliv, der siger spar to til det meste. I løbet af de sidste knapt to år har der været et væld af store og interessante musiknavne, danske såvel som udenlandske. Mark Knopfler, Roger Waters, Eric Clapton, for blot at nævne nogle af de største.

I går havde jeg selv hvad der sikkert bliver årets musikoplevelse, da jeg så Tim Christensen for fuld udblæsning til Open Air i Mølleparken. Det var fantastiske sange og ferme musikere, der tydeligvis så ud til at have det sjovt.

5klshow_openair09_nordals 095Det er tydeligt, at de forskellige koncertarrangører i Sønderborg har demonstreret, at de er i stand til at få trukket kendte og mindre kendte navne til byen. Men er der virkelig publikum til så mange musikalske begivenheder? Jeg har været til arrangementer, hvor der bestemt ikke var udsolgt.

Styrk den lokale musikscene
I betragtning af arrangørerne bliver ved med at komme med nye koncertilbud, må koncerterne vel give overskud. Jeg kender ikke noget tal, men gætter at overskuddet således må være et betragteligt beløb. Tænk, hvis måske 5 % af overskuddet blev investeret i at videreudvikle den lokale musikscene!

Èn ide kunne være at skabe en fast udendørsscene i den centrale del af byen, hvor f.eks. lokale, eller regionale musikere spiller én gang om ugen hele sommeren.

Særligt i USA og Storbritannien bruger man ofte bandstands til dette formål. Klik på linjen for at se billeder af hvordan en bandstand ser ud.

En anden mulighed kunne være i vinterhalvåret, at skabe en indendørs musikscene, hvor der på samme måde bliver spillet musik, primært af lokale / regionale kræfter, f.eks. en gang om ugen.

Hvad mener du? Hvordan kan den lokale musikscene i Sønderborg blive videreudviklet? Er det muligt at skrue lidt ned for blusset med de store koncerter, og lidt op for den lokale musikscene?

Lagt i Musikindustrien, Sønderborg | Leave a Comment »

Free og flad (Chris Anderson versionen)

Skrevet af stubkjaer på august 18, 2009

Læg din musik på nettet, så folk kan downloade det gratis. Fildeling gør, at du alligevel ikke tjener noget videre. Scor kassen på billetindtægter fra koncerter og på merchandise.

I sommerferien indspillede jeg mit første album og læste Chris Andersons bog ’Free’, set ud fra en musikers perspektiv. Chris Anderson har også skrevet ’The Long Tail’ og blogger på bl.a. longtail.com.

free_anderson

Det første var en fantastisk oplevelse. Du kan i øjeblikket lytte til enkelte af sangene på min Myspace-profil.  Det næste var interessant, men også en anelse nedslående.

Teorien virker, ifølge Chris Anderson, for voldsomt store navne. Følger du derimod strategien som ukendt sangskriver og musiker (som yours truly), kan du være sikker på at du er ’free’, men til gengæld også økonomisk flad bagefter.

Alle ved, at det er en udfordring at tiltrække folk til koncerter når man ikke er / har et navn. Høje billetpriser er en absurd tanke. Merchandise er ligeså ligegyldigt.

Indrømmet. Jeg er på jagt efter ideer til hvordan jeg med et begrænset budget og et arbejde, der skal passes, kan få min musik ud over rampen.

Og hvordan gør man så det?

Spil lokalt, markedsfør globalt? Teksterne til mine sange er engelske. En mulighed er, at prøve at udbrede kendskabet til min musik via dels lokale koncerter, dels nettet i første omgang, særligt de forskellige sociale medier. En egentlig indtjening vil så primært være ved salg af cd’er til koncerter og sekundært ved salg på nettet. Eller skal jeg bare sige det hele er gratis?

Jeg har ikke løsningen endnu, men arbejder videre på sagen.

Kender du til interessante links, der diskuterer / handler om musikeres erfaringer med pr, så er jeg meget interesseret i at høre mere? Hvad synes du selv om Chris Andersons bog ’Free’?

Lagt i Boganmeldelser, Musikindustrien, kommunikation | Mærket: , , , , | Leave a Comment »

Pirate Bay udfordrer underholdningsindustrien

Skrevet af stubkjaer på februar 19, 2009

‘Netpirater eller digitale frihedskæmpere’ er Informations forsideartikel i dag. Den handler om hvordan bl.a. den svenske regering og ‘underholdningsgiganter’, som f.eks. Sony BMG og Warner Brothers har lagt sag an mod fildelingstjenesten, The Pirate Bay.

piratebay1Der er to virkelig interessante dimensioner i denne sag:

Musikindustrien føler sig truet
For det første handler det om hvordan underholdnings-, og herunder musikindustrien vil udvikle sig i fremtiden, nu hvor Internettet er kommet for at blive. Det ubesvarede spørgsmål er med andre ord stadig, hvordan kunstnere skal tjene penge på deres kunst og ikke blot lave kunst, der ender som gratis underholdning på nettet?

Det vil formodentlig være umuligt at forhindre fildeling, derfor bliver man nød til at finde “nye former for copyright-teknikker, der ikke er så begrænsende, at udbredelsen forhindres”, siger Professor Niels Ole Finnemann i Information.

Jeg er meget optaget af dette emne, bl.a. fordi jeg er sangskriver og p.t. forbereder mit første album. Jeg har tidligere skrevet om emnet på bloggen her. Mere og mere tyder på, at nettet er en reklame-e-platform for musikere, der måske kan give lidt reklameindtægter, men større penge skal tjenes ved koncerter, eller anden aktivitet.

Internettet som et gigantisk forum med ytrings- og handlefrihed?
For det andet handler det om, at en dansk domstol har påbudt en internetudbyder til at lukke for danske internetbrugeres adgang til et website. Jeg kunne ikke lade være med lige at tjekke www.thepiratebay.org for at se hvad det var for en størrelse. Der mødte jeg denne besked:

” Østre Landsret har ved kendelse af 26. november 2008 stadfæstet fogedrettens kendelse af 29. januar 2008, hvorefter Sonofon A/S er blevet pålagt at hindre sine kunders adgang til www.thepiratebay.org. På baggrund af kendelsen fra Østre Landsret har TDC besluttet at spærre for adgangen til siden. TDC har ikke foretaget nogen registrering af dit besøg på denne side”.

Mine overvejelser i dag er, om internettet egentlig bør være et gigantisk forum med total ytrings- og handlefrihed?

Kan man finde alternative copyright-teknikker, som Finnemann taler om, ville det være positivt, men samtidig ville den totale frihed så forsvinde.

Er det legitimt, at en dansk domstol skal bestemme hvilket hjemmesider vi må se, og hvilke vi ikke må se? Hvis man må blokere for et svensk firma, hvad bliver så det næste, og hvornår overskrides grænsen, så det bliver til censur?

Hvad mener du?

Lagt i Musikindustrien | Mærket: , , , , , , | Leave a Comment »

Personlig branding, ‘Top of Mind’, Peter Horn og musikindustrien

Skrevet af stubkjaer på april 8, 2008

’Top of Mind – en håndbog i personlig branding’ af Peter Horn
På jagt efter ideer til mine skriverier om tendenser i musikindustrien finder jeg Peter Horns bog ’Top of Mind – håndbog i personlig branding’ (Schultz Forlag, 2007). Her kommer en kort anmeldelse af bogen.

 

’Top of Mind’ definerer Horn som det ’personlige brand inden for bestemte grupperinger, et individ først tænker på’. At være ’Top of Mind’ betyder kort fortalt, at du på godt og ondt er den første folk kommer i tanke om inden for udvalgte grupperinger, som f.eks. arbejde, familie, venner, interessefællesskaber, etc..

 

At blive ’Top of Mind’ handler om at arbejde med hvem du er, hvad du kan og gør, og så gøre dig synlig, så folk er klar over hvor ’god’ du er, eller i det mindste giver dig en fair behandling. Du kommer top of their mind på visse udvalgte områder.

 

Det er således en håndbog, der handler om hvordan man ’brander’ sig selv i relation til bl.a. familie, arbejdsplads, netværk, foredragsvirksomhed.

 

Horn uddeler generøst af sin viden og giver mange praktiske anvisninger f.eks. i hvordan du skriver pressemeddelelser, gør dig synlig internt i din virksomhed, bruger foredragsvirksomhed til at skabe synlighed, m.v.

 

De mange forskelligartede områder gør dog også bogen noget overfladisk. Man får lidt følelsen af at ’Top of Mind’ mest er en håndbog i ren selvpromovering, mere end det handler om at skabe opmærksomhed for noget man som menneske virkelig ved noget om, eller brænder for.

 

’Brænd igennem’ – kan anbefales
Det undrer mig lidt hvorfor Horn skriver ’Top of Mind’. ’Brænd igennem’, derimod, Horns bog fra 2005, er fremragende og indeholder, groft sagt, de samme pointer, formuleret skarpere på mindre plads.

 

’Brænd igennem’ kan varmt anbefales til f.eks. musikere, projektmagere og andre, der virkelig har noget på hjerte og brug for at skabe synlighed om deres projekt / aktivitet i bl.a. medierne. Mange af ideerne, der bliver præsenteret i bogen kan let overføres til musikkens verden.

 

 Brænd igennem 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lagt i Musikindustrien | Mærket: , , | Leave a Comment »

Musikere sælger musik fra egen hjemmeside

Skrevet af stubkjaer på april 6, 2008

Giver det mening at musikere satser på selv at sørge for salg af deres musik via downloading fra f.eks. den hjemmeside, der er del af musikerens / sangskriverens e-platform?

Umiddelbart kunne det skære et omkostningsled væk og sikre en større direkte fortjeneste når det endelig skal være. 

Udfordringen vil så være dels at tiltrække besøgende til hjemmesiden og dels gøre folk opmærksom på at det faktisk kan lade sig gøre at købe musikken direkte fra kunstnerens eget website.

Lagt i Musikindustrien | Mærket: , , , | Leave a Comment »

Virksomhedssponsorater til musikkens verden

Skrevet af stubkjaer på april 5, 2008

Med et sponsorat giver en virksomhed en musiker, der forsøger at slå igennem, en økonomisk saltvandsindsprøjtning og et netværk til at nå ud til flere potentielle lyttere (og købere).

 

Virksomheden styrker kunsten i bl.a. lokalsamfundet, får alternativ medieomtale og kan måske trække udgifterne fra i skat.

 

Ideen med virksomhedssponsorater er hentet fra sportens verden, men burde bruges mere i forbindelse med musikkens verden også.

 

Lad os sige at en musikers udgangspunkt hvad PR angår, er en internet-platform, der bl.a. består af en myspace-profil, en hjemmeside, evt. videooptagelser til YouTube, og ikke mindst indspilninger af sange.

Det koster. Måske ikke en formue, men skal det gøres selv semiprofessionelt vil det være en udskrift.

 

Aftalen med en virksomhed kan f.eks. indebære at virksomheden financierer udgifterne til PR i en periode, eller professionel indspilning af de første numre. Musikeren / kunstneren giver til gengæld et antal koncerter, og reklamerer i aftalte mængder for virksomheden.

 

Hvilket udbytte skal virksomheden have for at se værdien i et sådan arrangement?

 

Adventurerun. dk skriver om emnet på deres hjemmeside. Nogle af deres pointer er at virksomheden:

 

- dyrker sit corporate social responsability (et omdiskuteret begreb, der bl.a. betyder at virksomheden gerne vil bidrage til samfundet og ikke kun tjene penge)

 

- får alternativ omtale internt og eksternt

 

- mulighed for skattefradrag

 

- arrangementer som kunstneren deltager i / står for

 

Hvad mener du? 

Lagt i Musikindustrien | Mærket: , , , , | Leave a Comment »

Musikindustrien og Hollywood – ens udfordringer

Skrevet af stubkjaer på marts 1, 2008

Internettet udfordrer musikindustrien og betyder bl.a. faldende indkomst. Folk foretrækker at dele filer på nettet og downloade musik, i stedet for at købe cd’er. Musikindustrien er i vildrede om hvordan den skal forandre dens forretningsmodel. 

I ugens udgave af The Economist læser jeg, at Hollywood lider af præcist samme problem i dag. Salg i DVD’er falder og indkomsten fra biografer stagnerer. Derudover er det sværere at få film finansieret, fordi afkastet er mindre i dag, end tidligere.

I stedet for at tage internettet til sig, så forsøger filmselskaberne at ignorere udviklingen. Der bliver brugt penge på web-baseret promovering af film, men ikke salg af film på internettet. 

Én af grundende til at Hollywood ikke bruger internettet til at sælge film er det gensidige afhængighedsforhold mellem store supermarkedskæder som Wal-Mart og Best Buy. Kæderne sælger film, som Hollywood så tjener på. Samtidigt trækker filmene folk i forretningerne, hvilket de så tjener på. Så cirklen skal brydes. 

The Economist skærer ud i pap at vejen frem må være internettet. Udvalget for brugeren bliver større. Udgiften til distribution falder.  ’As people get used to getting films on the internet, Hollywood needs to persuade them to chose legal routes by providing top-class movie-download services’. 

Lad os se om musikindustrien når til den samme løsning en dag.  

Læs mere her: ’Briefing: Hollywood and the internet: Coming soon’
http://www.economist.com/world/na/displaystory.cfm?story_id=10723360

Kilde: ‘There will be blood – Hollywood and the Internet’, The Economist, Feb 23rd-29th 2008, p. 16   

Lagt i Musikindustrien | Mærket: , , , | Leave a Comment »

Musikindustri: Cd’en er død. Længe leve cd’en

Skrevet af stubkjaer på februar 18, 2008

Cd’en er død
Alle deler musik på nettet og cd-salget rasler ned. Hverken pladeselskaber, eller musikere tjener så meget som de plejer. De kloge siger, at tiden er løbet fra cd’en som vi kender den i dag. Men hvad er alternativet?

I dette indlæg sammenfatter jeg essensen af artikler jeg har læst, der handler om cd’ens rolle og spekulerer lidt videre.

Fremtidens musiker satser på en internet-platform
Udgangspunktet for musikere – nye, såvel som etablerede – er at have en ‘internet-platform’, der her betyder at have en hjemmeside, en myspace-profil, eller lignende, samt evt. et par YouTube videoer. 

Drømmen om en cd
De fleste musikere drømmer om at udgive en cd. Udgivelsen af en cd i det format vi kender i dag indeholder omkring 50 minutters spilletid og kan være meget dyr at få indspillet, produceret og distribueret.

Fremtidens cd er ren reklame
For nye (og fattigere) musikerer kan formatet på fremtidens cd måske blive en mindre samling sange i stedet, en slags ‘work-in-progress’. Hvis optagelsen er enkel, vil den også være billigere at producere, etc.

Disse cd’er vil være ren reklame og blive uddelt til f.eks. koncerter, eller ved andre events. Formålet vil givet vis være, at trække opmærksomhed til musikernes internet-platform og til salget af sange, der kan downloades mod betaling.

I dag ser vi oftere, at etablerede musikere uddeler et vist kvantum af deres nye album gratis. Prince sendte f.eks. 3 millioner ud i Storbritannien som en et indlæg i en større avis.

Fremtidens cd som luksus merchandise
Forestiller vi os at vi i fremtiden udelukkende handler (lovligt!) på nettet, er endnu en mulighed at fremtidens cd bliver et særligt produkt, som den dedikerede fan kan erhverve sig. Det kunne indeholde ting som f.eks. ekstramateriale, sangtekster, billeder, DVD-film, serienummer, autograf, etc.

Cd’en lever
Fildeling er en realitet, men selv om salget falder, så tyder intet på at cd’en rent faktisk er på vej ud endnu. Ingen har endnu præsenteret et reelt alternativ. Umiddelbart vil der stadig være behov for cd’en fremover, men det ligger lige for at tænke nyt og alternativt med hvordan man bruger den.

Hvor er musikerne?
De artikler jeg har læst handler som regel om pladeindustriens / musikindustriens overvejelser om hvordan branchen kan udvikle sig, men hvor er musikerne? Jeg tager muligvis fejl, men mit indtryk er i første omgang at musikerne til en vis grad spiller efter musikkens regler.

Hvad mener du?

Kilder:
http://stubkjaer.wordpress.com/2008/02/08/fremtidsvision-for-musikindustrien/
Peter Schollert, ’Musik for alle pengene’, Jyllandsposten d. 7. februar 2008

 

Lagt i Musikindustrien | Mærket: , , | Leave a Comment »

Fremtidsvision for musikindustrien

Skrevet af stubkjaer på februar 8, 2008

Hvordan ser musikindustrien ud om fem til ti år? Er der nogen, der har formuleret en fremtidsvision for musikindustrien Jeg har neden for samlet de links og artikler om emnet, som jeg p.t. kender til.

Jeg blev fanget af spørgsmålet, fordi jeg er musikinteresseret og fordi et par elever har spurgt mig til råds om emnet i forbindelse med en opgave.

Kender du til informationer, som f.eks. artikler, links, eller andet, du vil dele er du meget velkommen til at sende dem til bloggen!

Musikindustri taber EU-sag om IP-adresser
http://www.computerworld.dk/art/43950?a=rss&i=0 

Alt for langsom musikindustri
http://ekstrabladet.dk/nationen/article964465.ece 

Pladeselskaberne leder efter raison d’etre
http://www.economist.com/business/displaystory.cfm?story_id=10498664

Imod filesharing
http://music.guardian.co.uk/news/story/0,,2248544,00.html 

To give music away
http://www.businessweek.com/ap/financialnews/D8UF0DA00.htm 

Billetsalg på nettet
http://www.economist.com/research/articlesBySubject/displaystory.cfm?subjectid=1426230&story_id=10259003 

Digitale rettigheder til musikken
http://www.economist.com/research/articlesBySubject/displaystory.cfm?subjectid=1426230&story_id=9963252 

‘Fuck copyrights’
http://www.mymusic.dk/redaktion/artikel.asp?id=2013&vis=5#feed 

Musik som open source
http://www.retel.dk/forum.php?fID=1&tID=20 

Prince uddeler 3 millioner kopier af ny CD med The Mail og musikbranchen bliver sure
http://www.webavisen.dk/visartikel-29725.html 

Avisen er død – er musikken også?
http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12342 

Refleksioner over musikindustriens fremtid
http://www.ddc.dk/DESIGNVIDEN/artikler/LLDklagesangtilsamspil 

Indirekte link til Berlingske om musikindustrien
http://inorden.org/?p=1550&language=da 

Dylan på dagpenge – Weekendavisen
http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20071228/KULTUR/712280043 

Om Long Tail, Chris Anderson og musikkens fremtid i business
http://www.buhl.dk/blog/?cat=24 

NYTblog om future of music industry
http://freakonomics.blogs.nytimes.com/2007/09/20/whats-the-future-of-the-music-industry-a-freakonomics-quorum/ 

http://www.last100.com/2007/10/11/music-industry-five-alternative-business-models/ 

Music’s brighter future
http://www.economist.com/displaystory.cfm?story_id=S’)(%20.RA%3F%25%23P%20T%0A

Lagt i Musikindustrien | Mærket: , , | 1 Kommentar »