Musik i Sønderborg – hvad med den lokale musikscene?

Det er dejligt at bo i Sønderborg. Det er en by i provinsen med bl.a. et musikliv, der siger spar to til det meste. I løbet af de sidste knapt to år har der været et væld af store og interessante musiknavne, danske såvel som udenlandske. Mark Knopfler, Roger Waters, Eric Clapton, for blot at nævne nogle af de største.

I går havde jeg selv hvad der sikkert bliver årets musikoplevelse, da jeg så Tim Christensen for fuld udblæsning til Open Air i Mølleparken. Det var fantastiske sange og ferme musikere, der tydeligvis så ud til at have det sjovt.

Det er tydeligt, at de forskellige koncertarrangører i Sønderborg har demonstreret, at de er i stand til at få trukket kendte og mindre kendte navne til byen. Men er der virkelig publikum til så mange musikalske begivenheder? Jeg har været til arrangementer, hvor der bestemt ikke var udsolgt.

Styrk den lokale musikscene
I betragtning af arrangørerne bliver ved med at komme med nye koncertilbud, må koncerterne vel give overskud. Jeg kender ikke noget tal, men gætter at overskuddet således må være et betragteligt beløb. Tænk, hvis måske 5 % af overskuddet blev investeret i at videreudvikle den lokale musikscene!

Èn ide kunne være at skabe en fast udendørsscene i den centrale del af byen, hvor f.eks. lokale, eller regionale musikere spiller én gang om ugen hele sommeren.

Særligt i USA og Storbritannien bruger man ofte bandstands til dette formål. Klik på linjen for at se billeder af hvordan en bandstand ser ud.

En anden mulighed kunne være i vinterhalvåret, at skabe en indendørs musikscene, hvor der på samme måde bliver spillet musik, primært af lokale / regionale kræfter, f.eks. en gang om ugen.

Hvad mener du? Hvordan kan den lokale musikscene i Sønderborg blive videreudviklet? Er det muligt at skrue lidt ned for blusset med de store koncerter, og lidt op for den lokale musikscene?

Mark Knopfler anmeldelse – Augustenborg d. 1. juni 2008

Det var en bande sammenspillede musikere i verdensklasse, der med snild behændighed arbejdede sig i gennem et udvalg af Mark Knopflers sange. De rakte fra Dire Straits-tiden til det nu femte soloalbum Kill To Get Crimson. Augustenborg Slotspark, tæt på Sønderborg, dannede en stemningsfuld baggrund, og den første juniaften i 2008 holdt sig over de tyve graders varme.

 

Minder fra en svunden tid

Det var musikalsk rå-nostalgi fra 1980erne og lidt længere frem i tid, der kom i spil da Knopfler & co. spillede hans sange fra Dire Straits tiden. Telegraph Road, Brothers in Arms og Romeo and Juliet er smukke og pompøse værker, hvor Knopflers forskellige former guitarspil for alvor blev foldet ud.

 

Til Sultans of Swing blev bandet til en vis grad afmonteret, så det kun var Knopfler selv, guitarist Richard Bennett, trommeslager Danny Cummings og bassist Glen Worf. Det er stadig en sang med rytme og lidenskab og historien om bl.a. et band i London, der kalder sig Sultans of Swing. Og det var virkelig musikalske håndværkere, der slog til og fik det til at swinge.

 

De nyere sange ramte bedst

Til min store overraskelse var et af de numre, der gjorde mest indtryk på mig, det relativt ukendte ’Hill Farmer’s Blues’ fra albummet The Rackpicker’s Dream. Dér nåede Knopfler ud over scenekanten. Sangens historie er måske ikke enorm, men guitarspillet og intensiteten i sangen fik mig til at lytte. Også What It Is, Sailing to Philadelphia og Speedway at Nazareth tog kegler.

 

Det var en oplevelse at se Mark Knopfler i Augustenborg, og høre hans sange og hans guitarspil. På vejen hjem kom jeg til at tænke på noget af teksten fra sangen Why, Aye Man:

 

…we’re the nomad tribes, we’re travelling boys

in the dust and dirt and the racket and the noise…

 

…we got wor tools and working gear

and humped it all from Newcastle to here…

 

Working men 

Jeg havde lidt følelsen af at Knopfler & co. var netop de rejsende arbejdsfolk han synger om. I dag havde de endnu et stop på rejsen, hvor de endnu engang skulle spille. Det gjorde de så. Folk fik hvad de havde betalt for, men heller ikke mere. Der var ikke rigtig kontakt med publikum og det skuffede lidt.

 

Læs selv internet-dagbøgerne fra Sønderborg-stoppet fra keyboardspilleren Guy Fletcher og guitarist Richard Bennett (se tour notes).

 

Arlette Andersen, tidligere kz-fange, besøger Sønderborg Statsskole

  

”74.583”. Jeg står ved siden af den 83-årige Arlette Andersen. På fotografens anmodning trækker hun skjorten væk fra venstre underarm og viser den frem til fotografen. Hun ser roligt ind i kameraet. 

Jeg står med en kollega og nogle få elever omkring den lille dame efter hendes foredrag på Sønderborg Statsskole (Gymnasium). De blå tal er brændt ind i huden på den venstre arm.  Jeg stirrer på Arlette og på hendes arm. Jeg får gåsehud. Mine hænder ryster, selv mine øjne bliver våde. Jeg føler i det øjeblik, at rædslerne og gruen fra Anden Verdenskrig bliver virkelige på en måde jeg aldrig har oplevet før. 

Arlette Andersen overlever godt halvandet år i koncentrationslejrene Auschwitz og Birkenau under Anden Verdenskrig. Hun er fransk jøde. I mange år forsøger hun at gemme oplevelserne fra lejrene væk. En fransk politikers forsøg på at så tvivl om hvorvidt kz-lejrene eksisterede får hende dog til at stå frem og berette hvad hun selv har oplevet.  

I dag er der cirka 800 gymnasieelever i festsalen på Sønderborg Statsskole. Jeg har aldrig oplevet salen så stille før. Alle lytter. 

Arlette Andersen fortæller sobert og nøgternt – om arrestationen, turen i kreaturvognen fra Frankrig til Tyskland, hvordan hun ser mennesker blive henrettet af nazisterne, oplever tilfældigt udvalgte bliver sendt i gaskamre, og selv overlever på tynd te, enkle skiver brød og tynd suppe. 

Det er som om enkeltheden i hendes fortælling gør både indtrykket og de billeder man selv danner på nethinden stærkere.  

Bagefter går jeg rundt som i en trance. Jeg har mødt et menneske, der har været i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. Det var virkelighed. Det har været en tankevækkende dag. Lad ikke hendes historie blive glemt!

Links:
”Vi var der for at dø” – En anbefalelsesværdig artikel fra Berlingske, der bl.a. fortæller i detaljer om Arlette Andersens tid og oplevelser i koncentrationslejrene:
http://www.berlingske.dk/article/20070519/kultur/105191129/ 

Auschwitz hjemmeside:
http://www.auschwitz.org.pl/

Billedet ovenfor er af Arlette og jeg selv. Det er taget i Statsskolens festsal umiddelbart efter foredraget og fotografens billede. Fotografens billede kommer i Jyske Vestkysten d. 28. februar 2008.

Sønderborg bibliotek får 15 millioner Euro

 

Sønderborg kommune laver mange interessante projekter om teknik og naturvidenskab, bl.a. inden for uddannelsesverdenen, men problemet er at man ofte overser de muligheder som særligt den humanistiske, men også den samfundsvidenskabelige verden rummer. 

I en artikel for nyligt beskrev jeg en ide: ’Sønderborg kommune, erhvervslivet i kommunen og EU giver 15 millioner Euro til Sønderborg Kommunes bibliotek. Pengene skal bruges til at transformere biblioteket til et center for formidling og studie af sprog, kultur, kunst og samfund.  

Det nye center fokuserer i første omgang på Kina, Mellemøsten og den spansk-talende verden. Målgruppen er elever, studerende og lærere fra regionens folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser, erhvervsliv, samt områdets borgere’. 

Du kan læse hele artiklen ved at klikke på denne linie. 

Vision om et ’bibliotekscenter’ er blot en idé, men samtidigt ét bud på hvordan man for borgeren kunne skabe en indgang til de humanistiske og samfundsvidenskabelige verdener.  

Jeg mener, at det ikke kun er i Sønderborg at specielt den humanistiske verden bliver nedprioriteret. Hvad mener du? Har du ideer, eller bud på hvorfor det sker?