Debat om forældres ligestilling efter skilsmisse fjerner fokus fra barnets tarv

Forældreansvarsloven formår ikke at beskytte børn i forbindelse med konfliktfyldte skilsmisser.

Det er forkert at bruge begrebet ligestilling i diskussionen om skilsmissebørnene. Ligestilling drejer debatten hen mod forældres rettigheder og væk fra fokus på hvad der er bedst for barnet.

Det er de centrale punkter i artiklen ’Børnenes trivsel har intet med ligestilling at gøre’, hvor psykolog og forfatter Helene Flendt bliver interviewet. Når forældre søger en udtalt grad af ligestilling, altså rettigheder, handler det om forældrenes ret, mere end hvad der egentlig vil være godt for barnet.

I artiklen repeterer Flendt, at et enigt Folketing vedtog loven, at Foreningen Far glædede sig og at Dansk Kvindesamfund var skeptiske overfor loven.

Der er ikke så meget nyt i artiklen. Det vigtigste er vel at notere, at der er endnu en stemme, der udtaler sin bekymring og skepsis over Forældreansvarsloven.

For mig var det nye i artiklen, at Red Barnet faktisk også har udtalt sig imod loven. Argumentet er, at man ikke, og slet ikke via lovgivning, kan tvinge forældre til at arbejde sammen.

Det burde jo være indlysende.

Det tragiske er, at Forældreansvarsloven åbner for et utal af konflikter mellem forældre. Mange af disse konflikter kan ultimativt kun afgøres i en retssal.

Det er særdeles krævende og opslidende for alle parter, som er involveret i disse retssager, forældre såvel som børn. Flere har måske stiftet familie igen, og de sammenbragte familier kan i høj grad også risikere at blive presset af disse tragiske sager.

Hvad skal der mon til, for at Folketinget lytter til kritikken af loven?

Børns trivsel har intet med ligestilling at gøre – link til Kristeligt Dagblads artikel om Forældreansvarsloven

Jeg har her linket til artiklen fra Kristeligt Dagblad om Forældreansvarsloven:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/338123:Familieliv–Boerns-trivsel-har-intet-med-ligestilling-at-goere

Den er interessant. Læs den selv og kommenter den gerne! Jeg kommer med en kommentar her om ikke så længe.

Kristeligt Dagblad skriver om Forældreansvarsloven

Jeg vil blot gøre opmærksom på at jeg i dag har læst at Kristeligt Dagblad i avisen i morgen lørdag åbenbart bringer en artikel om Forældreansvarsloven og emnet skilsmisse.

Finder jeg den, så linker jeg til den.

Ny undersøgelse af Forældreansvarsloven

Servicestyrelsen har tilsyneladende iværksat deres egen undersøgelse af Forældreansvarsloven. De skriver, at

“…formålet med undersøgelsen er at belyse, hvorledes voldsramte mødre har erfaret, at volden påvirker deres handlemuligheder i forældremyndigheds- og samværskonflikter med den voldsudøvende mand om deres børn…”

Det er kun godt, at Forældreansvarsloven i funktion bliver studeret så grundigt som muligt. Jeg efterlyser dog stadig undersøgelser, der i højere grad fokuserer mere direkte på børnenes situation.

Gad vide om Servicestyrelsen har snakket sammen med Familiestyrelsen om deres undersøgelse?

Familiestyrelsens undersøgelse offentliggøres i 2011. Servicestyrelsens i løbet af 2009. Det bliver interessant læsning. 

 Jeg kan kun opfordre alle til at læse materialet og give deres mening tilkende om emnet!

Sammenbragte familier og forsikringer af bonusbørn

Har du styr på om dine / jeres bonusbørn rent faktisk er dækket ind af jeres forskellige forsikringer? 

Ekstra Bladet har en artikel om forsikringer og bonusbørn, som jeg faldt over ved et tilfælde. Her er et centralt citat: 

“…En ulykkesforsikring med børnedækning dækker automatisk biologiske og adopterede børn, men ikke bonusbørn. Heller ikke selvom forældrene er gift, og børnene bor fast på adressen, siger Henriette Madsen fra forsikringsselskabet Codan…Hvis det for eksempel kun er papmor eller papfar, der står som forsikringstager, er barnet ganske enkelt ikke dækket…”

Tankevækkende! Måske værd at følge op på.

Har du nogle erfaringer?

Statsforvaltningen skærer

Statsforvaltningerne skal, i følge Kristeligt Dagblad d. 11. juli 2009, skære 20 ud af 800 stillinger væk. Det er en meget bekymrende udvikling og vil næsten uden tvivl komme til at påvirke skilsmissebørn i negativ retning.

I de tragiske situationer, hvor parforhold / ægteskab går i stykker, så har børn brug for den hjælp de kan få. Det kan og skal Statsforvaltningen levere.

Det er et skidt signal at sende.

Jeg har p.t. ikke oplysninger om hvilken type stillinger, der skal nedlægges, eller hvordan besparelserne mere konkret bliver sat i værk.

Barnets tarv i konfliktfyldte skilsmisser – ny artikel på skilsmissen.net

‘Barnets trav i konfliktfyldte skilsmisser’ er titlen på en artikel, som jeg netop har skrevet til hjemmesiden www.skilsmissen.net. Den blev lagt på nettet d.  24. april 2009. Du kan også læse artiklen her:

‘Barnets tarv i konfliktfyldte skilsmisser’
Forældreansvarsloven tager ikke højde for barnets tarv i konfliktfyldte skilsmisser. Der er adskillige situationer, hvor barnet kan komme i klemme på grund af den nuværende lovgivning. Store knaster er dels den tvungne delte forældremyndighed, og dels samværsordningen, hvor barnet tilbringer en uge hos hver forælder.

Illusionen om det tvungne samarbejde
I de konfliktfyldte skilsmisser er en central problemstilling, at forældrene af forskellige grunde ikke kan arbejde sammen. Derfor er Forældreansvarslovens ide om, at der i princippet altid skal være delt forældremyndighed et alvorligt problem.

Det er fint, hvis forældrene er i stand til at arbejde sammen omkring barnet, men i konfliktfyldte skilsmisser er det, uanset hvad, en illusion at tro dette altid sker. Delt forældremyndighed åbner for et utal af konfliktmuligheder, fordi der særligt ved deleordninger er mange aspekter af barnets hverdagsliv, som forældrene nu er tvunget til at blive enige om. Derudover er der mere principielle ting, som f.eks. valg af skole og skolefritidsordning, samt religion, der kan blive problematiske.

På Familiestyrelsens hjemmeside har du mulighed for at læse præcist hvilke ting, forældrene skal blive enige om, og hvilke ting, de kan beslutte hver for sig.

Barnet trækker ganske enkelt det korteste strå, hvis det bliver inddraget i forældrenes konflikter. Disse konflikter, som ofte er af psykologisk karakter, kan være særdeles skadelige for børnene.

En yderligere dimension af dette er, at forældrenes ligestilling i forhold til barnet er blevet forbedret med loven. På sin vis er det positivt, men denne ligestilling ser desværre ud til at ske på bekostning af børnene, særligt børn i de konfliktfyldte skilsmisser, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Elsker du far, eller elsker du mor?
Forældreansvarsloven kræver, at børn skal høres i forbindelse med forældremyndigheds- og samværssager. I konfliktfyldte skilsmisser, og i øvrigt, er et centralt spørgsmål hvordan man sikrer at børn får mulighed for at give udtryk for deres ønsker og følelser i disse situationer, uden de bliver fanget i en loyalitetskonflikt mellem to stridende forældre.

Jeg mener, at der er en særdeles stor risiko for, at børn kan blive manipuleret til at svare det en forælder ønsker at høre, særligt i konfliktfyldte skilsmisser. I værste fald kan det for barnet blive en situation, hvor det føler, at det nu skal give udtryk for om det elsker far, eller mor mest. Derudover kan det være umuligt for barnet at overskue de reelle konsekvenser af at sige jeg vil bo hos mor, eller jeg vil bo hos far.

Vi deler lige over
Forældreansvarsloven giver som sagt mulighed for at etablere en såkaldt deleordning, hvor børn tilbringer 7 dage på skift hos hver forælder (7/7). Ifølge Familiestyrelsens hjemmeside giver Forældreansvarsloven således delebørn ” … mulighed for at være mere “hele” børn…”.

Uanset forældres skilsmisse, så er det som oftest en god ide, at børn bibeholder en kontakt til begge forældre. Problemet med 7/7 løsningen er, at barnet ikke får en fast base, eller tilhørssted. Derimod tvinger det barnet til at leve en nomadetilværelse med skiftende rammer.

I forbindelse med en konfliktfyldt skilsmisse er der kun få, eller måske slet ingen chancer for, at forældrene er i stand til at arbejde sammen omkring barnet. At få tilværelsen for barnet til at fungere med koordination af skole, tøj, fritidsaktiviteter, venner, osv., vil således være en udfordring som ikke alle forældrepar vil være i stand til at håndtere. De konflikter, der uden tvivl vil opstå, vil barnet før, eller siden risikerer at blive inddraget i.

Præcis viden mangler – stadig
I dag findes der så vidt vides ikke opdateret og forskningsbaseret viden om konsekvenserne af den nuværende Forældreansvarslov. Medierne fortæller flere og flere historier om børn, der bliver fanget mellem forældre, der ikke kan samarbejde. Meget tyder således på, at der rent faktisk er en gruppe af børn, der lider under Forældreansvarslovens bestemmelser. Det er heller ikke utænkeligt, at historierne i medierne kun er toppen af isbjerget.

Socialforskningsinstituttet planlægger en undersøgelse, der skal danne grundlag for evalueringen af Forældreansvarsloven. Rapporten udkommer samme år som evalueringen, nemlig i år 2011. Så vidt vides foreligger der intet officielt om rapportens specifikke fokus, ej heller dens metodiske grundlag.

Om rapporten skriver Familiestyrelsen på sin hjemmeside, at “…både myndighedssiden (dvs. domstolene) og sagens parter (forældrene) skal give oplysninger til brug for undersøgelsen…”. Det er spekulation fra min side, men citatet kan indikere, at rapportens fokus vil være på dels domstolens, og dels forældres oplevelser af Forældreansvarsloven. Det tyder ikke på, at børnenes oplevelse af hvad man kan kalde “livet” med Forældreansvarsloven bliver underkastet et direkte studier.

Der er med andre ord et akut behov for en saglig synliggørelse og præcisering af de problemer, som er opstået for børn i kølvandet på Forældreansvarsloven. Dette kan gøres både ved statistiske, såvel som interviewbaserede undersøgelser. Socialforskningsinstituttets rapport vil være et skridt i en rigtige retning, men det skridt ser ud til at blive vel kort, og det bliver under alle omstændigheder taget for langsomt.

Hvad kan du gøre som forældre?
Det er uden tvivl meget svært at gennemleve en konfliktfyldt skilsmisse, både for barnet, men også for forældrene. Som forælder er der fire ting du kan gøre, som givet vis vil gøre situationen en anelse lettere for dit barn:

• Undgå at skændes med eks’en foran barnet
• Undgå at inddrag barnet i konflikten med din tidligere partner
• Undgå at tale grimt, eller tillade at andre taler grimt, om din eks i barnets påhør. Bestræb dig på i det mindste at omtale din eks neutralt.
• Sørg så for at komme af med dine verbale irritationer og frustrationer omkring skilsmissen når barnet ikke er til stede.

Spørgsmål til dig
Hvad synes du? Hvad er dine erfaringer? Har du ideer til hvordan konflikterne kan undgås?

Deltag i debatten om den tvungne fælles forældremyndighed og samværsordningen!

Sammenbragte familier og virksomhedsfusioner

Sammenbragte familier og virksomhedsfusioner kan ikke sammenlignes! Alligevel blev jeg overrasket over, at læse udgivelsen ‘De første 100 dage – som leder af en fusioneret organisation’, som jeg faldt over i anden sammenhæng.

Det er faktisk sjovt at se hvordan mange af de spørgsmål, der bliver stillet i forbindelse med en virksomhedsfusion, også dukker op hos børn og / eller voksne på et eller andet tidspunkt i forbindelse med skabelsen af en sammenbragt familie.

• Er der plads til mig?
• Hvad er det vi vil?
• Hvem skal bestemme?
• Hvordan skal vi bo?
• Hvad koster det?

Du kan jo prøve at skimme udgivelsen. Måske inspirerer den   Du finder den på: http://www.vaeksthusforledelse.dk/wm140721 – rul helt ned på siden. Med et klik på udgivelsens billede får du den serveret som en pdf-fil på 31 sider.