Anders Stubkjærs blog runder 25000 besøg

Kære læsere,

Forleden var jeg en tur omkring siden “bag” denne weblog, der holder grundigt styr på hvor mange, der besøger bloggen. Bloggen begyndte 1. januar 2008, og i oktober måned i år rundede antallet af besøg i alt 25.000.

Det er jeg både glad for og stolt af. Jeg er glad for at skrive, og det glæder mig virkelig at folk læser mine inputs. Så med andre ord:

Tusind tak, kære læsere! Kom snart igen! Og vigtigst af alt: Giv gerne dit besyv med til de ting, jeg skriver.

Mange hilsener fra
Anders

Glædelig jul og godt nytår

Kære læsere,

Bloggen – og jeg selv holder ferie nu.

Tak for de mange besøg.

På gensyn 15. januar 2009.

Venlig hilsen,

Anders

10.000 har nu besøgt Anders Stubkjærs weblog

I weekenden omkring d. 25. oktober rundede bloggen her 10.000 besøgende! For at sætte det i perspektiv begyndte jeg bloggen d. 1. januar 2008.

Jeg er utrolig taknemmelig og stolt over at så mange har fundet vej til bloggen.

Såvidt jeg kan se på statistikkerne er det specielt mine små forklaringer på ord, begreber og andre ting, der bliver diskuteret i pressen, som f.eks. valgmandskollegium og primærvalg. Emner, der måske kan være lidt komplicerede.

Jeg har fokuseret meget på det amerikanske præsidentvalg og aktualiteten har uden tvivl også hjulet på at trække folk til. Det bliver interessant at se hvad der kommer til at fylde i debatten efter november.

Anmeldelser af bl.a. bøger og foredrag har dog også været godt besøgt, tillige med de indlæg jeg har skrevet om stedfamilier / sammenbragte familier.

Tak til alle Jer, der har været forbi bloggen! Jeg bliver ved med at skrive, så I er meget velkomne til snart at kigge forbi igen.

Venlig hilsen,
Anders Stubkjær

Taksonomiske niveauer og Benjamin Bloom – en kort forklaring

De fleste elever (og lærere) får i gymnasiet at vide, at de skal anvende de tre taksonomiske niveauer. Det er ikke altid lige let. Men hvad er de taksonomiske niveauer? Her kommer en kort forklaring:

Redegør
Kort fortalt skal du fortælle, gengive, eller reproducere hvad der står i f.eks. en tekst. Altså, du skal f.eks. læse en artikel, eller en novelle. I skal diskutere den i klassen. Hvis du skal redegøre for f.eks. en artikel, så skal du ikke opfinde noget, eller digte videre. Du skal alene tilegne dig den viden, eller det indhold, der står i teksten, og så skal du videreformidle / genfortælle den viden, eller dele af den til læreren, dine klassekammerater, eller andre.

Undersøg
Nu bliver det en anelse mere kompliceret. Det centrale er, at du skal undersøge et emne, eller en problemstilling, eller noget tredje. Du skal her bruge viden du allerede har fra bl.a. det redegørende niveau. Derudover skal du vise, at du er i stand til at indhente yderligere informationer og viden til f.eks. at undersøge et spørgsmål, eller et problem, eller sammenligne to teksters indhold, to argumenter, eller lign, eller påvise (dokumentere) en påstand.

Vurder
Udfordringen begynder tit her. Det er nu du skal sætte kronen på værket og komme med din vurdering af f.eks. en film, en teori, en bog, et argument, eller lignende. Det er ikke så vigtigt hvad din personlige mening om emnet er, men mere at du kan se fordele og / eller ulemper ved f.eks. en problematik, eller en teori.

Hvem var Benjamin Bloom?
Manden, der opfandt Blooms taksonomiske niveauer hed Benjamin Bloom (1913-1999) og var en amerikansk uddannelsespsykolog. Wikipedia har en artikel om Bloom, hvor du kan læse mere om manden og hans arbejde.

 

Samfundsfag metode forklaret på 550 ord

Jeg underviser i samfundsfag på gymnasiet. Mange elever får nervøse trækninger, når man som lærer f.eks. siger. ‘Husk at forklare hvilken metode i bruger!’ – For hvad er metode? I samfundsfag taler vi oftest om to typer af metoder; den kvalitative og den kvantitative.

Den kvalitative metode
Du kan lave en kvalitativ undersøgelse ved at interviewe f.eks. et hundrede mennesker om et emne. Før du interviewer dem, skal du tænke meget grundigt over bl.a. hvad det præcist er du ønsker at finde ud af, hvem du skal spørge og hvordan du skal spørge dine interviewpersoner. Hvis det skal være rigtigt, så skal du skrive dette ned, så alle kan læse præcis hvad der ligger til grund for din undersøgelse.

Når du nedskriver resultatet af dine interviews, står du med et tekstmateriale (eller en anden type materiale), som du så kan analysere for at finde svar på dit spørgsmål, det du ønskede at finde ud af til at begynde med.

Det centrale er, at du er i stand til at forklare alle andre (på skrift) præcist hvad du laver. Så de ved hvad baggrunden er for den måde du udformer din analyse på. Så kan man bagefter diskutere om din undersøgelse er troværdig, eller ej, om den kunne gøres bedre, eller ej, osv. Du analyserer i øvrigt udskriften af dit interview, såvel som andre tekster ved f.eks. at undersøge dens argumenter, påstande, begreber, m.v.. 

Den kvantitative metode
Kender du situationen: Telefonen ringer kl. 18. I skal lige til at spise. Din far, eller mor tager telefonen og ender med at stå og svare på en masse spørgsmål. I den anden ende sidder en person med et spørgeskema, der er i færd med at undersøge et specifikt emne.

Det betyder, at du formulerer og opstiller spørgsmål i et spørgeskema og beder folk enten svare på det skriftligt, eller ringer til dem og beder dem svare mundtligt på spørgsmålene. Det er ofte ja / nej spørgsmål, eller spørgsmål, hvor der er f.eks. fire svarmuligheder.

Når den del af processen er gennemført, så kan du producere f.eks. forskellige former for statistikker ud fra dit materiale. Jo flere mennesker, der deltager, desto højere er gyldigheden af din undersøgelse i princippet. På samme måde er det vigtigt at du kan redegøre for hvordan og hvorfor spørgsmålene er udformet.

Tekstanalyse
Der er faktisk også en tredje metode, som du kan bruge til at analysere informationer. Det er ved at analysere f.eks. artikler, nyhedsudsendelse, informationer, som du finder på nettet. Ingen er i stand til at skrive, eller præsentere informationer fuldstændigt objektivt. Udfordringen, set fra et samfundsperspektiv er bl.a. at finde ud af hvilken holdning, der ligger bag de informationer som man bliver præsenteret for, hvilke argumenter og påstande bliver brugt.

- Hvem er afsender

- Hvem er modtager

- Hvordan bliver informationerne præsenteret og hvorfor?

Hvad kan jeg bruge samfundsfaglige metoder til?
Lærer du at anvende samfundsfaglige metoder, så kan du forholde dig kritisk til informationer. Du lærer bl.a. at gå ‘bag om’ nyhederne og gennemskue budskabers betydning. Det er smart at kunne når du læser avis, ser TV, leder efter bestemte informationer på nettet.

Er det let at lære? Ikke altid, men i det mindste har du her fået en kort introduktion til et par af overskrifterne inden for emnet.

Sommerferie

Så er der sommerferie – og så her på bloggen. Jeg vender tilbage i august.

God ferie og på gensyn,

Anders

Mark Knopfler anmeldelse – Augustenborg d. 1. juni 2008

Det var en bande sammenspillede musikere i verdensklasse, der med snild behændighed arbejdede sig i gennem et udvalg af Mark Knopflers sange. De rakte fra Dire Straits-tiden til det nu femte soloalbum Kill To Get Crimson. Augustenborg Slotspark, tæt på Sønderborg, dannede en stemningsfuld baggrund, og den første juniaften i 2008 holdt sig over de tyve graders varme.

 

Minder fra en svunden tid

Det var musikalsk rå-nostalgi fra 1980erne og lidt længere frem i tid, der kom i spil da Knopfler & co. spillede hans sange fra Dire Straits tiden. Telegraph Road, Brothers in Arms og Romeo and Juliet er smukke og pompøse værker, hvor Knopflers forskellige former guitarspil for alvor blev foldet ud.

 

Til Sultans of Swing blev bandet til en vis grad afmonteret, så det kun var Knopfler selv, guitarist Richard Bennett, trommeslager Danny Cummings og bassist Glen Worf. Det er stadig en sang med rytme og lidenskab og historien om bl.a. et band i London, der kalder sig Sultans of Swing. Og det var virkelig musikalske håndværkere, der slog til og fik det til at swinge.

 

De nyere sange ramte bedst

Til min store overraskelse var et af de numre, der gjorde mest indtryk på mig, det relativt ukendte ’Hill Farmer’s Blues’ fra albummet The Rackpicker’s Dream. Dér nåede Knopfler ud over scenekanten. Sangens historie er måske ikke enorm, men guitarspillet og intensiteten i sangen fik mig til at lytte. Også What It Is, Sailing to Philadelphia og Speedway at Nazareth tog kegler.

 

Det var en oplevelse at se Mark Knopfler i Augustenborg, og høre hans sange og hans guitarspil. På vejen hjem kom jeg til at tænke på noget af teksten fra sangen Why, Aye Man:

 

…we’re the nomad tribes, we’re travelling boys

in the dust and dirt and the racket and the noise…

 

…we got wor tools and working gear

and humped it all from Newcastle to here…

 

Working men 

Jeg havde lidt følelsen af at Knopfler & co. var netop de rejsende arbejdsfolk han synger om. I dag havde de endnu et stop på rejsen, hvor de endnu engang skulle spille. Det gjorde de så. Folk fik hvad de havde betalt for, men heller ikke mere. Der var ikke rigtig kontakt med publikum og det skuffede lidt.

 

Læs selv internet-dagbøgerne fra Sønderborg-stoppet fra keyboardspilleren Guy Fletcher og guitarist Richard Bennett (se tour notes).

 

Eksamenstiden giver stilstand på bloggen

Kære læser,

Bloggen står lidt stille indtil midten af juni måned.

Jeg skriver p.t. på en ugeopgave, der er en del af en pædagogisk uddannelse, som jeg er ved at tage. Den handler om hvordan man planlægger undervisning så eleverne får de kompetencer, som de skal have for at kunne bestå eksamen. Jeg skal aflevere opgaven d. 28. maj.

Derefter skal jeg have to klasser op i henholdsvis engelsk og samfundsfag. Det er første gang som underviser på stx, jeg skal prøve det, så det bliver en udfordring at få det til at klappe.

Jeg håber på det bliver før, men hvis ikke, så vender jeg tilbage i mindten af juni med nye indlæg bl.a. om livet som stedfamilie, status på præsidentvalget i USA og et par boganmeldelser.

Har du i mellemtiden fundet noget om fx stedfamilier, stedfarrollen, præsidentvalget du ønsker jeg skal skrive om, så er du meget velkommen til at skrive en kommentar!

På gensyn!

Mvh.
Anders

 

 

 

Mere indhold og nyt layout på Anders Stubkjærs weblog

Fra ‘Samfundsforhold og stedfamilier’ til ‘Notes-blog’
Siden januar 2008 har bloggen handlet om samfundsforhold og stedfamilier. Der har været 4500 besøgende. Det har været sjovt at skrive – og tak for de mange besøg. Men det er tid til at prøve lidt nyt.

‘Notes-blog’ betyder: Politik, musik, kommunikation og stedfamilier
De fire ting er noget af det, der optager mig mest i dag. Jeg vil fremover er at skrive ideer, kommentarer til og tanker om disse emner, og i højere grad bruge bloggen som en slags notesbog. Jeg håber du vil blive ved med at læse med – og gerne kommentere de forskellige indlæg.

WordPress placerer denne blog blandt 100 mest populære i DK

Jeg konstaterer med begejstring – og nogen overraskelse – at WordPress netop har udnævnt de 100 mest populære wordpress-blogs i Danmark. Og sørme om jeg ikke finder mig selv med denne beskedne blog på en 68. plads!

Jeg kan ikke umiddelbart finde ud af hvilke kriterier der er blevet brugt til at finde de ‘populære’ blogs, men formoder det er antal besøgende.

Jeg kan oplyse, at jeg dags dato har haft cirka 3100 besøgende siden bloggen gik i luften 1. januar 2008. Folk læser mest de indlæg, der handler om det amerikanske præsidentvalg.

Jeg nyder at skrive, og med de pæne besøgstal kan jeg kun takke for interessen og og opmærksomheden, og love at jeg bliver ved!

Mvh.

Anders