Hjemmeside om det amerikanske valgmandskollegium

Præsidentvalget nærmer sig. Barack Obama ser p.t. ud til at vinde, men intet er afgjort. Flere analytikere påpeger, at alle også troede Al Gore ville vinde.

Det interessante er hvor mange valgmandsstemmer, som de respektive kandidater får. Mekanikken omkring valgmandskollegiet kan være lidt kompliceret at gennemskue. Jeg har skrevet en kort introduktion til det andetsteds på bloggen.

I dag faldt jeg over denne hjemmeside om valgmandskollegiet. Den er meget informativ og sober, og indeholder bl.a. et interaktivt kort og mange letlæselige forklaringer på hvordan valgprocessen fungerer. Det ser ud til at det er the US National Archieves, der står for siden.

That one / den der – John McCain om Barack Obama

Er det ved at lakke mod enden for John McCains præsidentkampagne?

I den seneste præsidentdebat fra Nashville omtaler John McCain Barack Obama som ‘den der’, eller ‘that one’ på engelsk. At referere til et andet menneske, sågar en person man er i samme rum med, virker umiddelbart både arrogant og nedladende.

Hvor meget tid kommer han til at bruge på at bortforklare den kommentar? Hvad kommer det til at betyde for hans kampagne? Var det et uskyldigt kiks, eller kunne man høre andre mere ubehagelige undertoner? Er det en ligegyldig detalje, der bliver pisket op af medierne, eller en central begivenhed?

New York Times political blog skriver, at John McCain plejede at forklare hvordan bl.a. Obama stemte for en lov, der handlede om energi og som ville gavne store olieselskabers (i forvejen) store indtjening. John McCain stemte i mod. Brugen af netop ‘that one’ var kikset, men uden nogen videre betydning. Så her er et medie, der tager lige præcis denne bemærkning relativt afslappet.

Et kreativt menneske sælger allerede t-shirts med ‘that one’ – se selv!

Faldt over Daniel Kurtzman’s Political Blog, der indeholder underholdende materiale om diverse bommerter, som de respektive præsidentkandidater har leveret på det seneste.

Ser man på de mere seriøse medier har the Economist har i skrivende stund ikke gidet kommentere kommentaren, hvilket jo også er et signal.

Hvad synes du?

Præsidentkandidaterne om økonomiske krise

Jeg arbejder i øjeblikket på et indlæg her til bloggen, der forklarer hvad den økonomiske krise handler om og hvilken retning udviklingen går. For at diskutere dette, er det nødvendigt også at undersøge hvad de amerikanske præsidentkandidater mener.

I den sammenhæng fandt jeg denne side på BBC, hvor der er klip fra den første ‘presidential debate’ mellem John McCain og Barack Obama. I klippet her taler de om hvad de mener, der skal gøres for at forbedre den økonomiske situation. Se selv med.

Der er også links til andre dele af debatten.

Partikonvent hos Demokraterne: Sammenhold og sødsuppe

Demokraterne er til partikonvent i Denver i disse dage. Der er tre mål med partikonventet.

Barack Obama udråbes til præsidentkandidat
Obama har vundet primærvalget og det primære formål med partikonventet er at gøre ham til partiets officielle præsidentkandidat. Obama har valgt senator Joe Biden som sin vicepræsidentkandidat. Når Obama bliver præsidentkandidat, så vil Joe Biden automatisk blive vicepræsidentkandidat.

Partiet skal forenes og mobiliseres
Et andet mål med partikonventet er at forene og mobilisere partiets medlemmer og græsrødder før den endelige kamp om det Hvide Hus de næste fire år. Den sidste del af kampen om posten som præsidentkandidat har stået mellem Hillary Clinton og Barack Obama, der vandt.

Nogle af Hillarys støtter er bitre over at hun ikke kom videre, og ønsker måske ikke at støtte Barack Obama. Derfor var Hillary Clintons tale mødt med spænding. Hun signalerede en utvetydig støtte til Obama. Flere havde været bekymrede for hvad hun ville sige, men det ville have været ødelæggende for Demokraterne – og Hillary Clintons egen politiske fremtid – hvis hun ikke havde udtrykt sin støtte til Obama. Det var hun sikkert udmærket klar over.

Omverdenen skal se at Demokraterne står sammen
Et tredje formål er, at Demokraterne viser omverdenen, og specielt Republikanerne, at de står sammen mod John McCain og at ingen kan slå en kile ind i Demokraternes interne forhold. Her kom bl.a. Barack Obamas kone, Michelle, ind i billedet. Hun holdt ligeledes en tale, der viste at hun var en god kone, en god mor og havde formatet til at være præsidentfrue. Michelle Obama formåede, ifølge the Economist, at vise imødekommenhed over for Hillarys tilhængere og slå fast at hendes liv er et sandt eksempel på den amerikanske drøm.

Kennedy går igen
Navnet Kennedy har en speciel betydning for USA, og særligt for Demokraterne. Caroline Kennedy er eneste overlevende fra den tidligere præsident John F. Kennedys nærmeste familie. Hun deltager på konventet og præsenterede bl.a. sin onkel Edward (Ted) Kennedy, der holdt tale.

Det er ikke irrelevant at Ted Kennedy viser sig. Han er den sidste af de tre gamle Kennedy’er. Hans klare budskab er, at Barack Obama er den leder, der kan løfte arven efter John F. Kennedy. På den ene side vil hans utvetydige støtte til Obama givetvis vække begejstring hos en del af den ældre befolkning. På den anden side kan man spørge sig selv om Ted Kennedy og myten om Kennedy efterhånden hører en svunden tid til.

Partikonventet spiller på følelser, dels partimedlemmernes, og dels amerikanernes.  Kennedy er alvorligt syg på grund af en svulst i hjernen og de færreste forventede han ville dukke op. Han spillede i den grad på følelserne – både fortidens og nutidens. I morgen holder Barack Obama sin tale.  Det bliver interessant at se om hans tale er med til at styrke hans position i forhold til John McCain, eller om kapløbet mellem de to bliver ved med at være så relativt jævnbyrdigt.

Primærvalg i USA: Obama bliver demokratisk præsidentkandidat

Omsider kom der afklaring på Demokraternes primærvalg. Den 3. juni konstaterer Barack Obama, at sejren er hjemme. D. 7. juni kastede Hillary Clinton håndklædet i ringen og accepterede nødtvunget, at hun ikke bliver præsidentkandidat.

Hvad siger tallene?
The Economist skriver, at efter 56 primærvalg og caucuses så har Barack Obama vundet i alt 1767 delegerede og 415 superdelegerede. Det bliver i alt 2181 delegerede. Hillary Clinton har til sammenligning 1640 og derudover 282 superdelegerede, hvilket til sammen giver 1922 delegerede. For at vinde det Demokratiske Partis nominering, skal kandidaten have mindst 2118 delegerede. Ifølge The Economist, er der i alt 823 superdelegerede og ud af disse er der stadig 130, der ikke har tilkendegivet hvem de vil stemme på.

Hvad var nu lige forskel på en delegeret og en superdelegeret?
Når de demokratiske præsidentkandidater har fået X antal af primærvalgsstemmerne i en stat, så udløser det et antal delegerede, der kan stemme på dem til partiets konvent til sommer. Så en delegeret er en slags repræsentant, eller udsending for vælgere i en stat, der har stemt på f.eks. Barack Obama. En superdelegeret er en af partiets topfolk, der kan stemme som de lyster og ikke skal stå til direkte regnskab for hvordan de vælger at stemme på en kandidat.

Er den så hjemme for Barack Obama, eller kan Hillary få et comeback?
Alt tyder på, at Barack Obama vinder nomineringen til præsidentkandidat. Hvis han laver en, eller anden form for kapitalbrøler mellem nu og konventet til august, så kan det være at de superdelegerede trækker deres støtte til ham. Vælger de så at stemme på Hillary Clinton, så betyder det, at hun kan nå over den magiske grænse på 2218 delegerede.

Hvis det sker, vil de superdelegerede i realiteten omgøre resultatet af primærvalget og den beslutning som de amerikanske vælgere har taget. Det vil, så vidt jeg kan se, give Hillary Clinton et relativt tvivlsomt mandat at gå videre med.

Hvad sker der så nu i USA?
Barack Obamas fokus skifter nu fra Hillary Clinton til John McCain. Det står klart, at begge mænd vil blive deres respektive partiers kandidater, så nu gælder det for begge om at få deres budskaber præsenteret for amerikanerne. De vil begge blive udråbt som de respektive partiers officielle kandidater til sommer, og så har de indtil november og selve præsidentvalget.

En af de ting, der bliver diskuteret er hvem de to vælger som deres vicepræsidenter. Mit indtryk er, at det først bliver officielt på konventet, umiddelbart efter at nomineringen er i hus, men allerede nu bliver det diskuteret livligt i bl.a. de amerikanske medier. Man støder ofte på den relativt enkle opfattelse, at Barack Obama skal have en ældre, hvid og hvidhåret herre, der kan signalere noget i retning af ‘drengen er dygtig, men bare rolig, far er her’. McCain er nød til at alliere sig med en yngre i betragtning af hans modne alder.

Det mest interessante bliver at se hvilken politisk vision for USA, som de vil fremlægge. Hvor meget har den interne kamp, specielt hos Demokraterne påvirket de politiske standpunkter? Bliver der forskel på kandidaternes retorik når de står over for hinanden? Vi får at se.

Forskelle på Det Demokratiske og Det Republikanske Parti i USA

Primærvalget i USA involverer flere kandidater. Medierne siger ofte at John McCain er Republikaner, og at Barack Obama og Hillary Clinton er Demokrater. Men hvad er historien bag partierne og hvad står de for?

 

Republikanerne

Det Republikanske Parti blev oprettet i 1854. Kendte præsidenter inkluderer Abraham Lincoln og Ronald Reagan. Republikanerne er konservative, der bl.a. står for en begrænsning af regeringens rolle i samfundet, fri markedsøkonomi, nedsættelse af skat, straf i højere grad end forebyggelse, forbud mod homoseksuelle ægteskaber, nej til abort, fokus på national sikkerhed.

 

Demokraterne

Det Demokratiske Parti er stiftet af Thomas Jefferson i 1792. Kendte præsidenter inkluderer John F. Kennedy og Bill Clinton. På dansk omtaler man ofte Demokraterne som liberale. Det snyder lidt, fordi det er ikke klassisk liberalisme man tænker på, men nærmere socialliberalisme. Partiet arbejder bl.a. for velfærd for de svageste og dermed en grad af omfordeling af ressourcerne, sygesikring for alle, internationalt samarbejde, borgerrettigheder, miljø og våbenkontrol.

 

Partisymboler

Republikanernes partisymbol er en elefant og omtales som G.O.P. Faktisk betød det ’Gallant Old Party’, men i dag omtales partiet som’Grand Old Party’. Historien er, at i 1870 afbilleder Thomas Nast i Harper’s Weekly Demokraterne som et æsel. Symbolet vandt indpas. I 1874 bliver Republikanerne tegnet som en elefant.

 

Hvad står kandidaterne for?

På deres hjemmeside sammenligner New York Times hvad bl.a. Hillary Clinton, Barack Obama og John McCain står for med hensyn til f.eks. abort, health care og økonomi, der viser og diskuterer kandidaternes forskellige holdninger til forskellige emner.

 

Hvor kan jeg læse mere?

Republikanerne om deres partihistorie

Det Republikanske Partis hjemmeside

Demokraterne om deres partihistorie 

Demokraternes hjemmeside

On the Issue – forskellige oplysninger om USA’s politiske system og præsidentvalg

Demokratiske parti i USA og Europa

Hvilken af de demokratiske kandidater vil Europa have mest gavn af bliver valgt til amerikansk præsident? Det demokratiske parti er splittet i to dele og det truer med at svække demokraternes position i primærvalget og senere præsidentvalget.  

Hillary Clinton og arbejderklassen
Hillary Clinton repræsenterer den hvide arbejderklasse, særligt kvinder, samt ældre. Dette vælgersegments primære fokus er at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk. Kodeordene er frygt for job der forsvinder og fagforeninger. The Economist kalder denne gruppe the ’beer-track’ Democrats. 

Barack Obama og de veluddannede
Barack Obamas vælgergruppe er veluddannede, unge og farvede amerikanere. Deres ønske er i høj grad at den næste præsident skal forbedre USA’s omdømme i verdenen, specielt efter Bush årene, og udfordre amerikanerne til at genopdage den ’amerikanske drøm’. The Economist kalder denne gruppe the ’wine-track’ Democrats. 

Hvor stor en rolle vil de to kandidaters forskelligheder spille i forhold til relationerne til Europa efter valget, hvis én af dem kommer til fadet? Umiddelbart er Barack Obamas vælgergruppe tættere på Europas værdier, end Hillary Clintons.

Alligevel er det svært at gennemskue præcist hvad der vil ske. Det må det undre de fleste at se både Obama og Clinton tage mest muligt afstand til NAFTA og det faktum, at det er uddannelse og nytænkning, der formodentlig vil gavne USA mest. Begge vil ud af Irak i løbet af et år, eller to. 

Jo længere den interne kamp hos demokraterne varer, desto mere tid får John McCain til at positionere sig og styrke sin position som kandidat.

Præsidentvalg i USA – undervisningsmateriale til engelsk (stx/hf)

Er du underviser i engelsk? Har du brug for undervisningsmateriale om det amerikanske præsidentvalg og primærvalg, så link på nedenstående link og få det hele foræret!

Jeg har udarbejdet forløbet sammen med min kollega Mette Bollerup Doyle, også fra Sønderborg Statsskole.

http://www.emu.dk/gym/fag/en/inspiration/topics/interdisciplinary/samfund/index.html

Hillary Clinton – sidste udkald

Hillary Clinton: Sidste udkald?
Alt tyder på at vi inden for de næste to uger vil se en afklaring på hvem, der kan samle tilstrækkelige med delegerede til at blive demokratisk præsidentkandidat. Og det ser p.t. ikke ud til at blive Hillary Clinton. 

Taber ti valg i træk
Hillary har nu tabt ti valg i træk og med mindre hun vinder primærvalgene i Texas, Ohio, der finder sted d. 4. marts 2008, eventuelt Pennsylvania d. 22. april 2008, så er der stort set ingen chance for at få sejren i hus. 

Clinton er desperat
Flere taler om at Hillarys kampagne har været dårligt ledet. Hendes chefstrateg, Mark Penn, er bl.a. forfatter til bogen ’Microtrends’. The Economist skriver med vanlig ironi, at hvad Obama i modsætning til Hillary har forstået, så handler valget om makrotrends, altså at fokuserer på ét budskab for hele landet, i stedet for den segmentering, som Hillary står for.  

I dag mener flere, at Hillary Clinton kun appellerer til kvinder over 60 år og dele af den hvide arbejderklasse, der tjener under $100.000 om året. Det er ikke nok til at vinde et valg. 

Negativ kampagne
Hvis du vil vinde en kampagne, så svin modstanderen til. Det virker. Karl Rove perfektionerede strategien i 2004 overfor John Kerry. I disse dage viser mange aviser et billede af Obama i somalisk tøj og rejser spørgsmålet om han er muslim. 

Flere indikerer at Clinton kampagnen har en finger med i spillet, og der bliver spekuleret på om det er Hillarys sidste forsøg på at underminere ham. Hvis anklagerne passer, signalerer det at hun står svagt, og det kan ødelægge hendes rygte på lang sigt, og ironisk nok de sidste chancer for at vinde nomineringen. 

Hvem støtter Obama?
Obamas budskab om forandringer og håb når ud til flere og flere. Han gør et stadigt større indhug i de befolkningsgrupper, som alle troede ville stemme på Hillary. Obama begyndte med at appellere til sorte, velhavende liberale, og unge, men i dag finder vi hans støtter blandt både rige og fattige, liberale og moderate demokrater, uddannede, såvel som ikke-uddannede.  

John McCain vinder republikanernes nominering
Det synes i dag næsten helt sikkert at John McCain vinder republikanernes nominering. Hans primære udfordrer Mike Huckabee kontrollerer kun en brøkdel af de nominerede, men vælger alligevel at fortsætte.  Måske er det en for at give folk ideen om et valg at Huckabee ikke har trukket sig endnu, og måske er hans deltagelse i realiteten et forsøg på at positionere sig som vicepræsidentkandidat for McCain, noget han dog næppe kommer langt med. 

McCain kritiserer Obama
John McCain langer i dag langt højere grad ud efter Obama. Det kan tolkes som et direkte signal om, at McCain ser Obama som hans kommende modstander i selve præsidentvalget. Det er desuden et slag i ansigtet på Hillarys ambitioner.  Standardkritikken af Obama er i øvrigt, at han er en blændende taler, som virkelig forstår at bevæge masserne, men at han som politiker er relativt doven og har en overskuelig interesse for detaljerne.  

Kilder:
It’s all tie dup for the Dems in Texas: http://www.cnn.com/2008/POLITICS/02/25/texas.poll/index.html 
Accentuate the positive: http://commentisfree.guardian.co.uk/michael_tomasky/2008/02/accentuate_the_positive.html 
Obama camp claims smear over turban photograph: http://www.guardian.co.uk/world/2008/feb/26/barackobama.uselections2008 
Obama’s support grows broader, New poll finds: http://www.nytimes.com/2008/02/26/us/politics/26poll.html?hp 
‘The end draws nigh’: The Economist, Feb 22-29, 2008, p. 49-50

Super Tuesday – en kort forklaring

Tirsdag d. 5. februar er det ‘Super Tuesday’ i USA. Super Tuesday betyder, at der bliver afholdt primærvalg i mere end 20 delstater på samme tid. Det er et vigtigt skridt på vejen mod at finde efterfølgeren til George W. Bush til november.

Det bliver interessant at se om Super Tuesday kommer til at betyde, at én kandidat fra hhv. republikanerne og demokraterne kommer til at fremstå som en klar spidskandidat, eller om feltet af kandidater stadig vil være åbent hele vejen indtil partikonventerne til sommer.

Meget tyder på at republikanerne er ved at være afklarede om hvem de ønsker.

The Economist (Feb 2nd-8th 2008) skriver, at de støtter John McCains kandidatur og mener at han står stærkest, bl.a. fordi han tør sige sin mening, hvilket er sket inden for områder som ‘…immigration, tortur, global warming and campaign finance’ (p. 16). Et andet aspekt er, at McCain har betydelig støtter inden for de uafhængige stemmer (independent voters).

Mitt Romney har alderen og faktisk en del erfaring som erhvervsmand, politiker og leder af Olympiske Lege. Problemet er, ifølge the Economist, at han ikke har noget samlet politisk budskab.

Alle troede Hillary Clinton ville være den sikre kandidat for demokraterne, men mange blev overrasket af Barack Obamas veltalenhed og karisma. Clinton kampagne har ikke formået at positionere hende som en sikker vinder, og pudsigt nok har Bill Clintons kampagneaktiviteter på flere punkter været mere til skade end til gavn, bl.a. da han indikerede at Obama, som sort, ikke ville være i stand til at tiltrække tilstrækkeligt med hvide vælgere.

Et forsigtigt gæt vil alligevel være at efter Super Tuesday vil kampen komme til at stå mellem McCain og Clinton.