Mange tak for dit indlæg og for at videregive dine overvejelser. Det er interessant læsning, men jeg er dog på flere punkter ikke enig med dig.

Jeg er bestemt uenig i din påstand af at jeg ikke har forståelse for hvor vigtigt det er, at barnet har kontakt til begge forældre. Min pointe er, at nogle forældre formår ikke at arbejde sammen om barnets liv i kølvandet på en skilsmisse.

Hvis relationen mellem forældrene er ekstremt konfliktfyldt, så er der stor risiko for at det går ud over børnene. Derfor mener jeg, at det kan være særdeles uheldigt at dele forældremyndighed, fordi konflikterne så kan udvikle sig – på børnenes bekostning. Dette betyder dog på ingen måde, at forbindelsen til enten mor, eller far skal stoppes.

Jeg er ikke begejstret for dit meget kønsspecifikke fokus. Jeg siger for såvidt ikke du tager fejl med hensyn til hvad enkelte kvinder kan gøre. Problemet er bare, at historien kan på præcis samme måde fortælles set ud fra kvinders synsvinkel. Fædre beskylder også mødrene for alt muligt og umuligt – hvilket ultimativt skader børnene ligeså meget.

Jeg tror i det hele taget, at det er vigtigt ikke at køre kønspolitik ind i debatten om Forældreansvarsloven og børnens tarv. Det fjerne fokus fra barnet. Jeg kan se, at små børn har brug for deres mor i særligt den første tid, men ellers er far og mor lige gode forældre – mit håb er, at dette kan være udgangspunktet!

I relation til dit spørgsmål til Børns Vilkår skal jeg lige for en ordens skyld pointere, at jeg ikke er medlem, eller på nogen anden måde er forbundet med Børns Vilkår. Det være sagt står det Børns Vilkår, lige som alle andre, frit at kommentere spøgsmålet her på bloggen.

Mvh
Anders

Jeg har arbejdet med børn og unge i snart 30 år, mine egne børn er nu teenagere og jeg har efterhånden som alderen melder sig, taget mig tid til at ræssonere over de mange børn og unge, jeg har mødt, kort sagt opsummeret min læring på baggrund af mine erfaringer. Jeg er overbevist om, at Forældreansvarsloven er en rigtig vedtagelse. Det nytter ikke at gøre far til 2. rangs person i børnenes liv. Børnene tager skade på sjælen. Mor må lære at give slip på børnene og indpasse sine egne intuitive ønsker så der også bliver plads til den anden forælder.

Det undrer mig at en interesseorganisation som Børns Vilkår fortsat kan kæmpe mod fælles forældremyndighed i udgangspunktet. Kritikken var stærk af Forældreansvarsloven, da den blev sendt i høring. Måske har denne forening en anden og mere fordækt dagsorden? Forældreansvarsloven har allerede før til langt flere fredelige afgørelser i Statsforvaltningen – alene af den grund, at juristerne er pålagt at forlige konflikter om forældremyndigheden. Børns Vilkårs kritik af loven klinger derfor hult, når de oprindeligt i høringssvaret påstod, at lovens indarbejdelse ville føre til flere konflikter. Enhver kunne jo på forhånd regne ud, at fælles forældremyndighed i højere grad ville sikre begge forældre som ressourcepersoner. Ifølge Statsforvaltningen forliges p.t. 8 ud af 10 sager som alternativ til lange og besværlige retssager med utryghed og konflikt. Jeg spørger så Børns Vilkår: Hvad var det, I syntes var så farligt med delt forældremyndighed? eller skal jeg spørge mere folkeligt: Er det GODT eller DÅRLIGT at antallet af konflikter – forudsigeligt – ville rasle ned?

Advokatsamfundet og Dommerforeningen i høringsfasenen rettede kritik mod Forældreansvarsloven. Jeg kan da selv konkludere, at færre konflikter = færre indbringende sager. Når det drejer sig om børnenes rettigheder må jeg sige: I denne situation har jeg intet at indvende imod, at I måtte blive arbejdsløse.

Jeg glæder mig til resultatet af undersøgelsen i 2011: Vi kender jo allerede midtvejsresultatet!

Det er således mit håb at børnenes ret til begge forældre står ved magt. Og at kvindens ret dermed fortrænges en anelse – til barnets bedste.

Mvh
Anders

Dette var den ene side af sagen.

Jeg blev skilt for 6 år siden, og den gang blev min eksmand og jeg enige om, at min søn naturligvis skulle have bopæl hos mig. Grunden til dette valg var, at ingen af os to ville have brudt os om at bo i en kuffert … så det skulle vores søn naturligvis ikke. Dette er nemlig let det der kommer til at ske, hvis et barn/børn skal bo hos deres forældre i en 7/7 ordning.

Selvom det var vores opfattelse dengang, spurgte vi naturligvis vores søn som var lige blevet 9 år, da vi gik fra hinanden. Selv børn har egen mening… – han kunne fortælle os det samme, som vi var nået frem til, så derfor blev det sådan.

I dag 6 år senere har jeg en søn som trives og har udviklet sig til en ung og fornuftig mand. Spørger man ham i dag, tilkendegiver han helt klart -at det var det rigtige valg vi tog den gang.

Jeg er ude mærket klar over, at love og regler er udarbejdet med hensigt til at gøre tingene så godt for børnene som muligt. Her mener jeg dog, at man har glemt at tænke på, at forældrene ofte i f. m. en skilsmisse kan være ramt så hårdt, så det er fuldstændig urimeligt at forlange at de skal arbejde sammen … Det kan man ikke nødvendigvis, man glemmer at det ikke er alle skilsmisser, der er “lykkelige”.
Ligeledes må det være svært for børnene, at bo på skift hos mor og far. Uanset hvad skal man huske på, at børnene således hver uge skifter til et nyt miljø, og at det hver gang tager lidt tid, inden de falder til igen i det nye miljø og at det således kan være svært for dem at finde et sted, hvor de 100% er sig selv.

Hvis du undrer dig over at noget mangler, så er det fordi jeg ganske undtagelsesvis har valgt at slette et tidligere indlæg efter anmodning fra skribenten.

Jeg opfordrer stadig alle til at deltage i debatten om både Forældreansvarsloven, såvel som debatten om hvordan man klarer udfordringerne i en sammenbragte familie!

Mvh
Anders

Tak for din kommentar. Helt enig.

Mvh
Anders

Tak for din kommentar. Det lyder til at være en svær situation at stå i.

Jeg er selv skeptisk overfor 7/7 – ordningen, som jeg også har skrevet andetsteds. Jeg mener, at der er en risiko for bl.a. at børn får svært ved at finde ud af hvor de egentlig hører til. Det vil være mere reelt at de bor ét sted, og så er sammen med den anden forælder i resten af tiden. Derudover kræver det at forældrene er i stand til at arbejde sammen om at få tingene til at fungere omkring ungerne.

Jeg tror du måske kunne få glæde af at tjekke http://www.sammenbragte-familier.dk. De har et forum, hvor forældre til delebørn og stedforældre diskuterer hvordan de forskellige udfordringer en sammenbragt familie kommer ud for kan håndteres.

Det er som regel altid en god og konstruktiv tone. Mange forskellige typer af spørgsmål bliver debateret der i et lukket forum, og der vil du formodentlig få inspiration til at finde en afklaring!

Hilsener,
Anders